Game of TRACKS forudsigelser inden T8
GAME OF TRACKS FÅR NYE LEADERE
I Game of TRACKS konkurrencen (det nye navn for det der tidligere hed GRAND PRIX konkurrencen) bliver 2. halvdel af sæsonen meget interessant at følge.
Allerede her den 2. august ser det ud til at der kommer nye leaders på MEN og WOMEN leaderboardene, men ikke nogle ændringer for YOUNGSTERS (det nye navn for U20). Vi har taget et kig på seedningstiderne forud for stævnet og prøver at forudsige nogle ændringer i Game of TRACKS konkurrencen. Læs om dem her.
ANNA EMILIE MØLLER VIL LAVE HISTORISK TRACKS RESULTAT
Både YOUNGSTER GIRLS og WOMEN leaderboardene har været ret intakte det meste af sæsonen, med Sophie Søefeldt, Laura Valgreen Petersen og Nikoline Høegh Ørum-Nielsen på toppen, i begge kategorier. Det varer formentlig kun indtil den 2. august.
Her skal Anna Emilie Møller nemlig løbe 1500m og er seedet til 4.10.00, der giver 1126 point, og vil sætte Anna på en klar 1. plads hos WOMEN i Game of TRACKS. Annas PR er 4.11.83 (2017). Det løbes som forberedelse til sommerens EM i atletik, hvor Anna løber indledende runde på 3000m Forhindring blot 8 dage efter den 10. august.
Anna Emilie Møller vandt i Game of TRACKS (dengang hed det GRAND PRIX) sammenhæng både YOUNGSTER GIRLS og WOMEN kategorierne i 2016, og i 2015 vandt hun YOUNGSTER GIRLS kategorien og blev nr. 2 for WOMEN.
Anna Emilie Møller står for de to bedste resultater for kvinder i nyere TRACKS sammenhæng, der er 1091 og 1077 point på hhv. 3000m og 5000m, hvor hun har løbet hhv. 9.04.40 og 15.44.95 (2018 til T2).
Løber Anna 4.10.00 vil det give 1126 point. Hun vil samtidig blive den 4. hurtigste kvinde igennem tiderne i Danmark, og overgå Loa Olafssons tid på 4.10.7, der blev løbet af Loa i næsten den samme alder som Annas alder nu. Anna er af mange blevet sammenlignet med at være et lige så stort talent som Loa Olafsson var, der er indehaver af fire danmarksrekorder, der alle blev løbet i samme år i 1978.
Loa Olafssons danmarksrekorder:
Mile / 4.30.2
3000m / 8.42.3
5000m / 15.08.8
10.000m / 31.45.4

Listen over de bedste tider på 1500m af danske kvinder nogensinde.
I Game of TRACKS sammenhæng kan Anna dog løbe helt så “langsomt” som 4.38.83 og hun vil altså stadigvæk overtage 1. pladsen, dette grundet hendes nuværende resultat på 5000m fra TRACKS T2 i Ballerup på 5000m på 15.44.95.
I de senere år har der kun været to kvinder i dansk atletik med tider hurtigere end 4.17.xx på 1500m. Det er Anna Emilie Møller og Line K Schulz. Line K Schulz står pt. til at løbe 1500m til TRACKS T9 den 7. august i Aarhus og er tilmeldt med 4.10.05 som seedningstid.

Billeder fra da Anna Emilie Møller løb 5000m til TRACKS T2 i Ballerup i maj her i 2018.
RASMUS GREGERSEN OVERTAGER 1. PLADSEN FOR MEN

Billeder af Rasmus Gregersen fra TRACKS T7 i Aarhus tidligere i juni, hvor Rasmus løb sin primære distance 800m.
Rasmus Gregersen fra Odense står til at skulle løbe 1500m på 3.50. Han har Jacob Stengaard fra Odense som PACER. Rasmus har allerede ét resultat som er fra TRACKS T7 i Aarhus på 800m med 1.52.9, der giver 945 point. Så samlet vil Rasmus Gregersen få 1921 point, der er 30 point bedre end den nuværende førende, Peter Glans, der også er fra Odense. Rasmus Gregersens PR er fra 2016 og lyder på 3.58.8, men det rygtes, at Rasmus er meget godt løbende og med en PACER er det ikke utvivlsomt at Rasmus vil kunne gøre det godt. Rasmus er samtidig netop vendt hjem fra højdetræningslejr med Odense Atletik i populære Sankt Moritz (hvor Ole Hesselbjerg og Andreas Lindgreen også har opholdt sig for nylig op til Oles deltagelse i EM på 3000m Forhindring).
Rasmus har mulighed for at løbe så “langsomt” som 3.52.38 og dermed få 947 point (hans 800m giver ham 945 point), der vil gøre at stadigvæk kommer på 1. pladsen, vel og mærke hvis andre ikke får bedre tider end det pt. ser ud til.
JENS SØNDERGAARD JENSEN OVERTAGER 2. PLADSEN FOR MEN

Jens Søndergaard Jensen fra AGF Atletik.
Hvis det ikke bliver Rasmus Gregersen der overtager 1. pladsen, så bliver det højst sandsynligt Jens Søndergaard Jensen fra AGF Atletik, der løber 5000m med odenseanske Andreas Lommer, hvor de begge er seedet til 14.15.00, der giver 950 point.
Jens Søndergaard Jensen har fuldt fokus på 3000m’eren i Viborg til TRACKS T10 (der er en del af et TRACKS koordineret eliteprojekt i 2018) hvor størstedelen af den danske elite samles for at løbe rigtig hurtigt sammen. Dog starter Jens 2. halvdel af sæsonen med denne 5000m med Andreas Lommer her den 2. august. Jens vil, såfremt der løbes 14.15, få 950 point og med sine allerede erhvervede 980 point fra TRACKS T5 (1500m på 3.49.82) vil Jens komme på 2. pladsen som det ser ud til nu.

Jens Søndergaard og Andreas Lommer løber 5000m sammen til TRACKS T8, og har seedet sig til 14.15.00. Andreas Lommer er netop hjemvendt fra højdetræningslejr i Sankt Moritz.
VI SIGER FARVEL TIL…
Som det ser ud her inden T8 vil vi med disse seedningstider sige farvel til Jakob Dybdal Abrahamsen og Markus Kirk Kjeldsen på leaderboardet for MEN.
Derudover vil vi med Anna Emilie Møllers indtog på 1. pladsen sige farvel til nuværende 3. plads hos WOMEN, Nikoline Høegh Ørum-Nielsen.
Der ser med seedningstiderne ikke ud til at blive ændret i YOUNGSTER BOYS eller YOUNGSTER GIRLS placeringerne som de er nu. Laura Valgreen, der pt. er indehaver af 2. pladsen hos YOUNGSTER GIRLS løber 5000m til TRACKS T8 og er seedet til 16.30.00 hvilket vil give hende 995 point og forbedre hendes samlede score til 1969, der dog ikke er nok til at overtage føringen fra Sophie Søefeldt der har 1990 point.

Fra TRACKS T7 i Aarhus i juni hvor Laura Valgreen Petersen løb 5000m på 16.37.5. Dette håber hun at forbedre til 16.30 den 2. august på Østerbro.

Laura Valgren er med sin 16.37.5 tid på 5000m fra TRACKS T7 den 5. hurtigste P19 pige i danmarkshistorien.
Anders Bang fra Sparta er eneste mulige udfordrer til T8 hvad angår YOUNGSTER BOYS, da han er seedet med 4.00.00 (854 point) der vil give ham samlede 935 point, der er blot ét point fra Linus Lindquist der pt. er på 3. pladsen med 936 point.
Se de nuværende stillinger i Game of TRACKS her.