best replica watches

 

TRACKS UNITED skal forene løbere

TRACKS UNITED SKAL FORENE LØBERE

TRACKS UNITED er et nyt koncept der skal samle baneløbere og få dem til at koordinere gode felter sammen.

 

Det er i al sin enkelthed Facebook-grupper, der er opdelt efter hvilke tider man gerne vil løbe på bestemte distancer.

Opdelingerne er lavet i samarbejde med flere løbere for at få indsigt i den mest fordelagtige opdeling. Man kan være en del af så mange grupper man vil, og der anbefales også at være en del af andre grupper end ens primære mål, da man så kan forsøge at hjælpe til der, hvis man vil, med f.eks. pace. I grupperne kan der koordineres at samle gode og homogene felter. Læs mere om TRACKS UNITED og bliv en del af det her.

TRACKS UNITED SKAL SAMLE POTENTIALET

Hos TRACKS har vi især over 2017 sæsonen samt indeværende sæson set en mulighed for at skabe gode felter, når folk snakker og koordinerer sammen. At koordinere sammen skal ikke tages forgivet. Man kan ikke bare håbe på at der kommer gode felter men skal i høj grad være med til at skabe det selv. Derfor skabes TRACKS UNITED som er et håb om på en nem måde at samle folk.

 

De gode felter i indeværende sæson og 2017 sæsonen er typisk noget der er initieret af os eller få andre, og som så gror derfra.

 

Der er mange tilfælde hvor koordinering har ført til gode felter.

I København til T5 på 3000m, hvor man skulle løbe hurtigere end 8.48 for at komme i A-heatet, samt et 1500m felt der samlede de bedste danske løbere på 1500m i et forsøg på at løbe omkring 3.40. Begge felter på samme dag.

 

På Frederiksberg til T6 hvor et historisk 5000m sub15 felt blev koordineret.

 

I Aarhus til T7 hvor et lignende sub15 felt og 14.30 felt på 5000m blev koordineret.

 

Derudover er der de lidt mindre koordineringer hvor enkelte løbere løber pace for andre i forsøget på at opnå kvalifikationstider. Der kan nævnes forsøg på 1500m og 800m for en række U20 og U18 løbere.

 

I 2017 sæsonen sås det også med et historisk 1500m felt til et af stævnerne i København.

Her er eksempler på de såkaldte PROJECTS (læs nedenfor) fra i løbet af 2018. Her ses Magnus Dewett og Magnus Nymann Hall, der sammen med flere andre gode løbere til TRACKS T7 i Aarhus løb i en 5000m 14.30 gruppe med arrangeret pace (øverst til venstre). Til højre er det Jeppe Risvig på forhindringsløb, der har været samlet folk til tre gange i løbet af sæsonen. Nederst til venstre ses også et eksempel på et PROJECT om forhindringsløb hvor Ole Hesselbjerg løb pace for Louis Cantby til TRACKS T6 på Frederiksberg.

FÆLLESNÆVNEREN ER INITIATIV

Fællesnævneren for ovennævnte forsøg er initiativ og koordinering af os fra TRACKS og få andre. Vi har blot henvendt os til folk. Sådanne koordinerede forsøg bliver hurtigt en rullende snebold og flere og flere vil med. Det er mest hensigtsmæssigt som løber at kende til disse forsøg god tid i forvejen så man kan periodisere sig frem til det i sin træning.

“UNITED” SKAL FØRE TIL “PROJECTS”

Os fra TRACKS følger med i TRACKS UNITED grupperne, og når der kommer nogle bemærkelsesværdige aftalte felter, så vil vi forsøge at opdatere TRACKS UNITED websitet med en oversigt over disse under fanen med TRACKS PROJECTS på UNITED-siden af hjemmesiden. Se det her, hvor man allerede kan se nogle planlagte PROJECTS får de næstkommende stævner.

I løbet af sæsonen er der set mange af såkaldte PROJECTS, her afbilledet hvor Mihn Kyun Cho hjælper Markus Kirk Kjeldsen på 1500m til TRACKS T6 (øverst til venstre), 800m kvindefelt med Freja Wærness til TRACKS T5 (øverst til højre) og 1500m 3.40 felt til samme stævne (nederst). Det er blot nogle få af de eksempler hvor løbere har koordineret forud for stævnet med TRACKS.

VI SIGTER MOD 2019 SÆSONEN MED TRACKS UNITED

TRACKS UNITED skabes nu, men der forventes først en fuld effekt af denne koordinering løberne imellem i 2019 sæsonen. Ideen er at starte det lige så langsomt op her i 2. halvdel af 2018 sæsonen og få folk om bord i de dedikerede grupper hvor man kan koordinere, og hvor TRACKS koordinerer med.

 

Et egennyttigt TRACKS UNITED er afhængigt af at løberne er interesserede i at være en del af det, og at der bliver en kritisk masse til at få det til at fungere.

 

Formodningen er helt klart, at efterspørgslen efter sådanne noget er til stede, da vi hos TRACKS mærker en markant øgning i muligheden for at koordinere gode felter. Nu sættes der blot et system op, så det ikke blot bliver håndbåret af enkeltpersoner men af flokken af baneløbere i Danmark.

HVEM ER DET FOR?

Der er lavet Facebook grupper for eliten, subeliten og det hurtigste fra bredden. For meget af bredden vil der typisk være folk man kan løbe med, hvor det samme ikke gør sig gældende for eliten og subeliten. Der kan dog oprettes flere grupper ved forespørgsler.

Det er til at starte med for mellem- og langdistanceløbere, men ønsker sprintere også grupper kan sådanne også oprettes.

Det skal pointeres, at det her tiltag på ingen måde er et udtryk for at TRACKS kun satser på eliten. Primært fokus er at lave stævner for alle. Vi har blot set et potentiale i at kunne samle eliten, subeliten og det hurtigste af bredden ved at lave et simpelt tiltag der kan forene løberne.

TRACKS ER NOGET VI ALLE HAR EJERSKAB I

Det er ikke ideen at grupper og lignende skal bruges til noget der kan gavne TRACKS på nogen anden måde end at skabe gode felter og gode muligheder for baneløbere i Danmark. TRACKS er noget alle baneløbere har ejerskab over. Det er også noget vi klart fornemmer. Folk tager initiativ og ejerskab og vil selv gerne skabe noget. Der er dog selvfølgelig nogle grænser da vi fra TRACKS ikke kan imødekomme alt, herunder især forespørgsler om at oprette ekstra distancer. TRACKS UNITEDs primære formål er dog også blot at skabe en samkoordinering for løberne imellem til de i allerede oprettede distancer til stævnerne.

Historisk homogene felter er set i 2018 allerede. Øverst til venstre er fra TRACKS T5 i København hvor man skulle være seedet til 8.48 eller hurtigere for at komme i A-heatet på 3000m. Til selvsamme stævne så vi (nederst) en historisk 1500m i forsøg på at løbe EM-kvalifikationstider. Øverst til højre er fra da Joachim Sieverts Nielsen hjalp Thor Skifte til ny PR på 800m til TRACKS T4 på Amager.

Det er blot få af de eksempler der er.

MED TIDEN VOKSER DET

Det her kan virke ret omfattende og er det måske også. Forhåbentlig bliver det omfattende gennem den simple metode.

 

Afhængigt af hvorledes det fremskrider justerer vi ind og regulerer alt efter behov, så vi løbende får et så smidigt og hensigtsmæssigt selvhjælpssystem til jer løbere derude. Det er kun som I selv skaber det til at være.

BLIV EN DEL AF TRACKS UNITED HER

Hilsen teamet bag TRACKS,

Christian & Simon Jørn

Forfatter - Christian Jørn

30


X

обращение к пользователям