Ungdommen er fremtidens TRACKS
Til TRACKS stævner er alderen fuldstændig ligegyldig. Alle kan stille op, uanset alder og køn. Man angiver blot sin ønskede seedningstid (det resultat man formoder at gennemføre med) og så placeres man i et passende heat.
Man begrænses ikke af hvor få der evt. stiller op i ens aldersgruppe eller køn. Sådan har det været i rigtig mange år (undtagen 2017 pga. DAF regelændringer der blev revurderet til 2018 sæsonen) og sådan er det planen at det skal forblive.
Alligevel har TRACKS taget et kig på aldersfordelingen til TRACKS stævner. Det er interessant at se på. Netop fordi alle kan stille op er det jo ikke ensbetydende med at alle stiller op. Og i reflektion af sidste weekends afholdte DMU stævne (DM Ungdom) har det givet grobund for at se hvem der egentlig vælger at stille op til de her “frie” TRACKS stævner, der er tilgængelige for alle.
TIDERNE ER FOKUS
TRACKS handler om tider og at gå efter dem i homogene felter. Der løbes ikke taktisk langsomt som man typisk ser til mesterskabsløb som f.eks. DM Ungdom. Det er tit på forhånd aftalt hvad der skal løbes efter af tid. Det tager lidt konkurrenceelementet ud af TRACKS løbene, men det er egentlig med vilje da netop det konkurrenceelement i jagten om placeringer ville ødelægge det at gå efter tider. Det er svært foreneligt. Det er også derfor man sjældent hører nogle siger, at de decideret “vinder” et TRACKS heat, da fokus ikke er på det.
Derfor ser man måske heller ikke samme mængde ungdomsløbere deltage i TRACKS som til DM Ungdom (med over 500 starter på én weekend, dog også med tekniske øvelser), fordi de til DM Ungdom ligger og jagter medaljer i mange forskellige aldersklasser, og der derfor er mange der kan “vinde” noget.
I TRACKS er det folk decideret “vinder” en god tid, men det er måske ikke alle der jagter det.
For at lave en konkurrence er der så fundet en metode gennem Game of TRACKS hvor der er en konkurrence der muliggør jagten på tider og det at have et konkurrenceelement. Fordi det netop er tider der er afgørende, så bliver placeringer sekundært og næsten ikke tillagt nogen værdi.

Stinus Dolmer fra Bagsværd AC i jagten på en hurtig tid til TRACKS tidligere i 2018. Stinus er ungdommer. Tider er hårde at få, som det her billede er bevis på.
THE NUMBERS
Se her de ærlige tal om aldersfordelingen til TRACKS stævnerne år for år, og totalt. Du kan måske selv drage nogle konklusioner. TRACKS har nedenfor forsøgt at drage nogle konklusioner ud fra tallene.
Aldersfordelingerne er lavet efter følgende kategoriseringer som er i henhold til Dansk Atletik Forbunds kategoriseringer.
Børn – 9
Børn 10
Børn 11
Ungdom 12
Ungdom 13
Ungdom 14-15
Ungdom 16-17
Junior 18-19
Ungsenior 20-22
Senior 23-29
Master 30-34
Master 35-39
Master 40-44
Master 45-49
Master 50-54
Master 55-59
Master 60-64
Master 65-69
Master 70-74
Master 75-79
Master 80-84
FORDELING PÅ ALDERSKLASSER


PROCENTVIS FORDELING PÅ ALDERSKLASSER


PROCENTVIS FORDELING PÅ ALDERSGRUPPER
For at få et bedre overblik over aldersfordelingen er de her delt op i fire grupper: børn, ungdommer, seniorer og masters.


ET PAR KONKLUSIONER
Det er interessant at se på fordelingen af deltagelse i hver aldersklasse relativt til hinanden og udviklingen over årene, netop fordi TRACKS er for alle. At TRACKS er for alle er ikke ensbetydende med at alle deltager, så hvem kommer egentlig til TRACKS.
Vi kan se, at 47 procent af alle deltagende fra årene 2015-2018 er ungdommer, dvs. i en alder af 22 år eller yngre. Ungdommen udgør altså en markant del af TRACKS.
Den ungdomsgruppe der er flest af er den midterste ungdomsgruppe, der er ungdommer mellem 14-15 år.
En anden meget væsentlig konklusion er at vi ser flere seniorer til TRACKS over årene. Der er utvivlsomt en del af ungdommen der udgør de seniorers stigende udvikling deltagermæssigt, men det kan også tænkes, at der er flere og flere seniorer der er førstegangs-baneløbere i en sen alder. Det er hvad vi oplever ude på stadion. Bare fordi man ikke har dyrket baneløb igennem ungdommen betyder det jo ikke nødvendigvis at man ikke kan begynde på det i en sen alder.
Væsentligt er også at ungdommens deltagelse er blevet fastholdt over de sidste tre år, hvilket er positivt.
Måske du selv kan drage nogle interessante konklusioner ud fra tallene.
UDSNIT FRA NOGLE AF SÆSONENS UNGDOMSPRÆSTATIONER
Se her en billedserie fra nogle af 2018’s ungdomspræstationer. Alle billeder kan findes her.

Fra årets 2. stævne i Ballerup til TRACKS T2.

Freja Rytter Wærness efter at have jagtet 800m kvalifikationskrav til U20 VM til TRACKS T5 på Østerbro.

Årets måske største ungdomspræstation så vi til TRACKS T5 på Østerbro Stadion fra unge William Devantier på 1500m med en historisk 3.45.31 tid.

Anton Østdal der til TRACKS T5 var få hundrededele fra at slå EM U18 kvalifikationskrav.

Hjalte Dalskov (t.h.) der paces af Peter Ejersbo (t.v.) i jagten på en hurtig 1000m til TRACKS T12 i Holbæk.

Fra TRACKS på Frederiksberg Stadion.

Alexander Tengblad Nikolaisen (i gult) og Markus Kirk Kjeldsen (i grønt) på en hurtig 1500m til et af Aarhus stævner.

Oliver Bjørslev på 1500m til TRACKS T5 på Østerbro Stadion i København.

Gustav Mørch efter jagten på en god sæsonstart til TRACKS T2 på Ballerup Stadion.

Til Viborgs TRACKS stævne så vi deltagelse fra mange jyske ungdommer. Her er det Katrine Risvig fra Skive AM efter en 3000m.

Jeppe Haghfelt til TRACKS T4 på Amager.

Fra TRACKS T4 på Amager.

Smil fra TRACKS T10 stævnet i Viborg, hvor lokalklubben, Viborg AM, havde mange ungdommer med, og mange støttende garvede løbere.

Resultater fra TRACKS stævnet på Frederiksberg afventes spændt.

Kasper Pontoppidan efter en 3000m til TRACKS T12 i Holbæk.

Mia Mørck i et fokuseret øjeblik til TRACKS i Aarhus.

Magnus Nymann Hall (bagerst) inden starten på en hurtig 5000m til TRACKS i Aarhus.

Markus Kirk Kjeldsen (t.v.) der her mødes med Mihn Kyun Cho (t.v.) der hjalp Markus med pace på en 1500m til TRACKS på Frederiksberg i jagten på et 1500m kvalifikationskrav.

Viborg AM talentet, Mie Gam, efter at have løbet TRACKS i Aarhus.

TRACKS er også for sprintere. Her til TRACKS T2 i Ballerup så vi en hel del sprintere starte sæsonen.

Louis Cantby (t.h.) der her mødes med Ole Hesselbjerg (t.v.) der hjalp Louis med pace på 3000m Forhindring til TRACKS på Frederiksberg.

Elias Shifris (t.v.) og Alexander Tengblad Nikolaisen (t.h.) inden de skulle løbe på hjemmebanen i Viborg til Viborg første TRACKS stævne.

Joachim Sieverts Nielsen der her fejrer en klubkammerats succes til Frederiksberg IF’s TRACKS stævne.

Laura Valgreen Pedersen (t.v.) der her støttes af Lise Kandborg (t.h.) efter TRACKS i Aarhus.

Support og hjælp findes på tværs af alder og køn. Her fra TRACKS på Frederiksberg.

Ungdommen der her nyder TRACKS stævne på Amager.

TRACKS løbes på tværs af køn og alder. Her er det Masters-løberen, Mette Sommer (t.v.), der løber ved siden af 12-årige Valdemar Baltzeren til TRACKS på Amager.

Målstregen er et sted man fortjent kommer til. Her fra TRACKS i Viborg hvor nogle ungdommer støtter hinanden.

Rutinerede Thijs Nijhuis (forrest) i samtale med ungdommerne, Markus Kirk Kjeldsen (t.h.) og Alexander Tengblad Nikolaisen (t.v.), forud for en 1500m til TRACKS i Aarhus.

Ungdommer, Jeppe Risvig, på Forhindringsløb til TRACKS på Frederiksberg.

Holdleder, Søren Munch (t.h.), i samtale med en flok ungdommer fra Silkeborg-klubben, SAK-77.

Martin Glerup fra SAK-77 efter at have løbet 1500m til TRACKS i Aarhus.

Emma Kiplagat til et af TRACKS sæsonens første stævner i Ballerup.