best replica watches

 

Tillykke og tak til Thijs Nijhuis, der tager vigtigt aktivt ansvar

Thijs Nijhuis fyldte for nylig 26 år (20. september), og i den anledning vil vi hos TRACKS sige tillykke til en af Danmarks bedste eliteløbere, og bidrage med et par beskrivende og hyldende ord om Thijs, der går foran som et godt og vigtigt eksempel for ligemænd i atletikken og ungdommen. Læs her hvordan.

Thijs Nijhuis under et TRACKS stævne i Aarhus.

Generelt er der en rigtig god stemning og ihærdighed omkring TRACKS og hele foretagendet. Der er rigtig mange der nyder stævnerne og de mere og mere homogene felter, der skaber større og større succes på denne klassiske løbebane som tracken er.

 

Det er nok ikke gået nogle forbi at der i 2018 sæsonen har været usædvanligt mange homogene felter og forsøg på rigtig gode tider, især for eliten og subeliten. Der har været flere af sådanne felter end sædvanligt og der har generelt været større mængde kvalitet i felterne for subeliten og eliten end det er set tidligere. Disse felter skal ikke tages forgivet og de kommer uden tvivl IKKE af sig selv. Der er resultatet af enkelte personers indsats og ihærdighed sammenholdt med mange løberes øgede entusiasme og gode kondition. Det her er et opråb, en påmindelse og en samtidig hyldest af en personlighed der om nogen tager ansvar.

THIJS HAR VÆRET PÅ SIDELINJEN FRA STARTEN

Jeg (Christian Jørn, TRACKS arrangør) kan huske, da vores treenighed (mig, Simon Jørn og Per le Fevre) i sin tid overtog at organisere Baneturneringen i foråret 2015.

Der gik ikke lang tid førend Per le Fevre fortalte om at han havde talt kort sammen med Thijs Nijhuis, hvor snakken gik på at det her måske kunne gå over mod at blive danmarks svar på det amerikanske FloTrack (så vidt jeg husker). Vores umiddelbare respons var dog at vi ville fokusere på i første omgang bare at lave stævnerne. Men det initiativ viste blot noget af den entusiasme Thijs havde og stadig har for tracken, og en entusiasme der sidenhen skulle vise sig at blive af stor værdi for dansk baneløb. Læs nedenfor hvordan.

Thijs Nijhuis forud for TRACKS T10 i Viborg i 2018 hvor en elitegruppe forsøgte at løbe tæt på 8 minutter på 3000m.

2017 BLEV ÅRET HVOR DET VISTE SIG MULIGT

Hos TRACKS har visionen fra start altid været at gøre det nemmere at være baneløber i Danmark. For bredden har TRACKS/Baneturneringen bidraget til dette altid. For eliten har det været lidt anderledes. Eliten har i de foregående år ikke deltaget til hjemlige løb i så stor grad, udover de enkelte årlige danske mesterskabsløb. Det er ændret, vil vi mene. At det er ændret gennem bl.a. TRACKS er egentlig uden betydning for TRACKS selv, da vi ikke fra TRACKS side får noget ud af disse løb andet end at det bidrager til løberne selv, og det er det TRACKS gerne vil. Det skal være for løberne. At TRACKS er stævnerne det kan gøres til, er bare fremragende for løberne. Så ved man at der typisk er gode felter her. Men det skal man ikke forvente. Man skal selv skabe det. Og det åbner TRACKS op for (læs videre).

 

800m og 1500m-løberen, Nick Rostgaard Jensen, efterspurgte under en træningslejr i Sankt Moritz i sommeren 2017 om vi måske fælles kunne samle et godt 1500m felt i august til et TRACKS stævne. Nick Rostgaard har også været en stor bidragsyder til at eliteløbene er blevet samlet, da Nick egentlig har været den allerførste til at tage initiativ til det her. Det var dog først her i 2017 vi forsøgte at gøre noget ud af det. Det lykkedes med en relativt lille men dog vigtig indsats at kunne samle en historisk god 1500m på dansk jord i et simpelt stævneformat på en simpel hverdagsaften.

Efterfølgende talte Nick, Thijs og jeg (Christian Jørn) sammen om vi måske kunne tales sammen forud for 2018 sæsonen og om vi ikke bare sammen kunne se hvor det kunne passe ind at samle eliten da der tydeligvis var grobund for det. Det kan nogle gange være mere simpelt at tage til et stævne herhjemme hvis der er et fint nok felt end at have rejsedage og andet bøvl der kan følge med udlandsrejser til udlandsstævner. Dog har disse udlandsstævne helt klart også sine fordele nogle gange, og fra TRACKS side anerkender vi helt klart deres værdi for mange eliteløbere, og opfordrer også til at man bl.a. prøver at tage til især Storbritannien og Belgien for at prøve sig med større rigtig gode felter.

1500m’eren på Østerbro Stadion i 2017, hvor Nick Rostgaard Jensen løb først over stregen.

THIJS VAR MED TIL AT PLANLÆGGE SÆSONEN

I løbet af december 2017 foretog vi fra TRACKS side nogle analyser af på hvilke distancer det var muligt at samle nok løbere. Det var det for Herrer på 1500m/Mile og 3000m.

 

Sammen med Thijs Nijhuis planlagde vi 2018 sæsonen og planlagde disse elitefelter.

Derefter talte vi sammen med stort set hele den danske relevante elite (på ranglisterne) for at høre om de ville være med til dette, og stort set alle relevante gav positivt tilsagn til det.

Det var i processen meget afgørende at have Thijs med der viste stort engagement og lyst til at få det til at lykkes. Thijs havde også relevante input fra en eliteløbers perspektiv på hvornår det kunne give mening.

I bund og grund er vi og alle de relevante løbere jo også på tværs af konkurrencer rigtig gode venner, så folk kunne lige så godt snakke sammen i stedet for bare at forvente at der kommer gode heats man kan løbe i.

Netop det er kernen i dette indlæg og samtidige hyldest til Thijs. Thijs tog selv ansvar som løber. Det er noget vi relativt tit ser ske fra holdledere og trænere, men faktisk sjældent (førend 2018) fra løberne selv. Det er dog en markant forskel at de selv tager ansvar. Fra TRACKS skal man aldrig kunne forvente noget, for TRACKS er også bare et fåtal af folk der laver det hele og det er begrænset hvor mange frivilligtimer der kan bruges på det. Derfor er det vigtigt at man som løber selv tager ansvar. Og det er meget muligt at få ejerskab i TRACKS og være med til at planlægge hvert års sæson. Man skal ikke forvente noget men selv tage ansvar.

Fra TRACKS i 2018 i Aarhus hvor Thijs løb pace på 1500m.

THIJS HAR VIST VEJEN HVOR LØBERE SELV TAGER ANSVAR

I 2018 har der utvivlsomt været mange rigtig gode homogene og kvalitative OG kvantitative felter. Men de kommer ikke af sig selv. Thijs var med til at tage ansvar, og det igangsatte flere projekter mod gode tider i 2018.

Der har været en del benarbejde fra TRACKS side til at samle de her felter. Det være sig lige fra 3000m på Østerbro Stadion til T5 hvor man skulle løbe hurtigere end 8.48 for at komme i et ellers ret stort A-heat, til de mindre forsøg på 800m, til det at have 18 løbere mellem 14.50-14.59 på Frederiksberg Stadion til T6 i 2018.

 

Når man som løber blot ser startlisterne kan man godt forvente at det sker automatisk men det gør det ikke, kan vi fra TRACKS side bekræfte. Der er en del forberedelse. Så hvis man vil løbe i gode felter skal man selv tage ansvar og forhøre sig rundt omkring og samle folk der løber de samme tider som en selv. Det er meget få gange når vi fra TRACKS side har rakt ud til relevante løbere og spurgt om de ville løbe med eller hjælpe med evt. pace, at de så har sagt nej. Det kræver bare kommunikation mellem løberne selv, for typisk vil de fleste gerne løbe hvis der er andre gode løbere men bolden skal rulle et sted fra og nogle skal være forgangsmænd, som bl.a. Thijs.

 

Til orientering kan TRACKS også oplyse om at der til de stævner hvor der ikke har været et markant godt, passende stort og homogent felt på nogle distancer, så har det været fordi der ikke er blevet gjort noget for det. Det er typisk at der hver gang der har været gode felter, at der har været noget arbejde bag. Man kan ikke bare forvente at folk kommer på startlisten. Det kunne være fornemt, og dette indlæg er da også en oplysning om hvor vigtigt det er at man selv tager ansvar hvis man vil løbe hurtigt med andre.

Thijs Nijhuis i andenposition efter Jens Søndergaard til 3000m til T10 i Viborg.

Thijs selv siger følgende om hvorfor han er med til at tage initiativ i TRACKS sammenhæng:

 

Grunden til at jeg har engageret mig i TRACKS, er fordi dem der står bag ligger et drøngodt arbejde. Omend det er et lille bidrag jeg kan komme med, så synes jeg det er fedt, når man i fælleskab kan løfte opgaven over tid med nye tiltag. Jeg håber naturligvis, at vi får endnu flere gode løb på dansk jord af to grunde. Den første grund er, at atleterne dermed kan blive ved med at forbedre og udvikle sig. To, så publikum og tilskuere for øjnene op for hvor stærk mellem- og langdistance er ved at bliver herhjemme, således at flere muligvis vil starte på denne fantastiske disciplin i fremtiden

VÆR MED TIL AT PLANLÆGGE SÆSONEN

2018 har så også været året hvor der har været historisk mange forespørgsler på at få oprettet specielle distancer der i forvejen er til stævnerne.

Der ligger et ufatteligt stort arbejde bag at planlægge hver sæson, og få analyseret hvornår hvilke discipliner gør sig godt og hvor i landet og hos hvilke stævnearrangører der skal være stævne og hvem der vil afholde stævner. Der er en grund til at der f.eks. typisk ikke afholdes 800m samme dag som 1500m, og 3000m samme dag som 5000m. Det vil udvande de ellers homogene gode felter der typisk er når der kun er én mellemdistance og én langdistance til et stævne. Det er det bedste for alle, viser erfaringen.

 

TRACKS har sammen med de pågældende arrangørklubber i nogle tilfælde i 2018 været åbne over for at tilføje ekstra discipliner men det er undtagelsesvist gjort, og kunne have været undgået hvis de pågældende løbere, trænere eller holdledere havde meldt ud i god tid hvornår de gerne så hvilke discipliner der skulle være. Så kunne vi fra TRACKS have taget højde for det ved planlægningen af 2018, og det havde været et værdifuldt input i en planlægning hvor vi i forvejen prøver at gøre det så hensigtsmæssigt som muligt for løberne. Så hvis man har ønsker om bestemte discipliner i bestemte perioder/uger af 2019 og fremtidige sæsoner, så må man gerne henvende sig med disse forespørgsler i god tid (og gerne senest primo december 2018). Henvendelser kan ske til cjh@tracksseries.com. TRACKS tager meget gerne imod sådanne henvendelser. Så du kan altså være med til at planlægge sæsonen ligesom Thijs.

 

TRACKS hjælper gerne så meget som muligt med ekstra discipliner og med at opsætte gode felter, men det er begrænset hvad vi kan gøre med henvendelser få uger, og i nogle ekstreme tilfælde få dage, inden stævnerne, som det er sket nogle gange. Så lad os sammen være forud for dette og i god tid.

 

Tag initiativ, ligesom Thijs Nijhuis har gjort det. Det kommer til alles glæde. Tag initiativ til at samle folk og skabe gode felter. Det kommer også til alles glæde.

Vi kan ikke nævne nok gange hvor meget det her er en opfordring og en åben invitation til at tage initiativ og få ejerskab over TRACKS.

Thijs Nijhuis under et TRACKS stævne i Aarhus.

GØR SOM AGF ATLETIK OG START MED DIN EGEN KLUB

Hos TRACKS er der én klub der står ud blandt mængden når det kommer til at tale sammen og være gode til at opfordre hinanden til at løbe.

 

Det er AGF Atletik.

 

TRACKS får typisk henvendelser, forespørgsler og orienteringer op til AGF Atletiks egne TRACKS stævner (typisk to om året) fra løberne om hvem der løber og hvilke felter af løbere der formentlig kommer til at være, herunder hvilke distancer der satses på. AGF Atletiks løbere snakker meget sammen internt og med alle de relevante løbere i Aarhus og omegn, og planlægger felterne. Det gør at der til stævnerne ses en øget samling i felterne og gode og habile forsøg på gode og specifikke tider samt en mulighed for at efterspørge pacere til bestemte discipliner som AGF Atletik typisk også selv har snakket sammen om.

 

Så du kan starte med at være forgangsmand i din egen klub, og tage snakken op internt hvad man gerne vil satse på i 2019 og hvornår man ønsker at løbe bestemte forsøg på nogle bestemte tider. Så skriv det gerne til TRACKS til Christian Jørn på cjh@tracksseries.com.

 

Vi ser frem til hvad der nok skal blive en rigtig god sæson igen i 2019.

Et udvalg af AGF Atletiks løbere fra et TRACKS stævne i 2018 på deres hjemmebane i CERES Arena & Park i Aarhus.

Se her et par klip fra Thijs deltagelse i TRACKS stævnerne.

Forfatter - Christian Jørn

36


X

обращение к пользователям