TRACKS taler til DAF Årskonferencen

TRACKS TALER TIL DAF ÅRSKONFERENCEN

TRACKS er af Dansk Atletik Forbund blevet inviteret til deres årlige årskonference, der i år afholdes i Nyborg den kommende weekend.

TRACKS skal sammen med to andre talere være med til at italesætte det programsatte emne:

 

“’Vi skal have flere med’ – udvikling af stadionatletik fra tilskuersport til deltagersport”.

 

Det foregår lørdag fra kl. 13-16 på Sinatur Hotel i Nyborg.

TRACKS er meget beærede over at være inviteret til denne seance, og glæder sig til at fortælle om TRACKS gennem årene, samt italesætte hvad vi synes der gør TRACKS, og det fællesskab der er, unikt.

Vi håber at kunne bidrage til en dialog omkring hvordan baneløb skal være fremadrettet, og måske også inspirere andre til at tage initiativ til at engagere sig i sporten, både på og uden for banen.

Det vil være TRACKS organisator, Christian Jørn, der skal tale. Bror og medorganisator, Simon Jørn, vil samme tid som konferencen afholdes deltage som løber i Cross Nationals 1. runde i Korsør.

Sidst TRACKS (dengang Baneturneringen) var med til årskonferencen var i forbindelse med det nyetablerede awardshow, “DAF Awards”, i 2016, hvor Baneturneringen/TRACKS fik titlen som “Årets Event” med hjem.

Selvom vi  var og er taknemmelige for prisen fra 2016, så mener vi at vi denne gang formentlig vil komme hjem med noget endnu mere værdifuldt. Det er viden, samtale og debat om hvordan vi sammen kan forbedre vores fælles sport. Viden som vi vil tage med videre i vores arbejde med TRACKS. Forhåbentlig vil andre også føle at de får noget ud af at høre på os, og føle at de kan tage noget med hjem fra dette.

 

Vi ses på Fyn.

Man kan læse mere om arrangementet samt se det fulde program her.

SE MERE OM ÅRSMØDET PÅ DAF'S HJEMMESIDE

Foto: Dansk Atletik Forbund. Af Sinatur Hotel i Nyborg, hvor konferencen afholdes.

40