Se formlen for TRACKS / Referat fra DAF Årsmøde

Foto

TRACKS var i den forgangne weekend inviteret af Dansk Atletik Forbund til at tale ved forbundets årlige konference og årsfest, hvor temaet var:

 

“’Vi skal have flere med’ – udvikling af stadionatletik fra tilskuersport til deltagersport”.

 

Hvad vi også pointerede ved konferencen var, at os bag TRACKS ærligt talt aldrig har haft en helt konkret målsætning eller vision for hvad vi vil med TRACKS eller hvor vi skal bevæge os hen med TRACKS. Vi har blot gerne ville skabe nogle løb og har taget det hen af vejen. Og det var blandt andet end af pointerne var præsenterede, nemlig at man nogle gange ikke behøves en forkromet masterplan for hvad man vil, men bare man gør noget.

 

Nu blev vi så spurgt om vi mere eller mindre ville sætte TRACKS på formel, for måske at inspirere andre til at gøre noget lignende i andre klassiske atletikdiscipliner. Det gjorde, at vi måtte tage et kig på TRACKS i et lidt større perspektiv, og dette gav også os selv nogle gode reflektioner over hvad vi har gang i. Når det er sagt, så fortsætter vi med at tænke os selv som en græsrodsbevægelse der bare gerne vil skabe nogle gode felter, der kan gøre betingelserne for at præstere godt som løber endnu bedre. Vi tager det fortsat skridt for skridt, og dag for dag.

 

Vi har her offentliggjort den præsentation vi fremlagde til årskonferencen, og giver her et par ord med for hvert slide der var i præsentationen, da de 23 slides ikke kan stå for sig selv, men kræver et par tilhørende ord for at give mening.

Fra Dansk Atletik Forbunds Instagram story under konferencen, hvor TRACKS organisator, Christian Jørn, netop var påbegyndt på oplægget.

SLIDE 1: THIJS ER SYMBOLET PÅ PRÆSENTATIONEN

Slide 1: forsiden på præsentationen

Det indledende slide på præsentationen er blot en slags forside, men alligevel er motivet ikke helt irrelevant. Thijs Nijhuis er valgt som symbol for præsentationen. Som præsentationen skred fremad gav det mening hvorfor. Oplægget handlede om at tage ansvar, og at mange kan tage ansvar, og at man ikke behøves gøre det helt store for at tage ansvar. Thijs har bidraget til en væsentlig del af især 2018’s gode felter, og han symboliserer at man som lige præcis løber også selv kan – og ikke mindst bør – tage ansvar for sine egne løb. Man kan ikke forvente felterne er gode, og man kan ikke forvente at andre skaber noget, men bør selv tage initiativ, også selvom man er løber og ikke træner, holdleder, frivillig eller lignende.

SLIDE 2: TAK TIL FORBUNDET

Slide 2

Under andet slide gav vi udtryk for taknemmeligheden over at være blevet inviteret fra Dansk Atletik Forbund (herefter DAF) for at tale om TRACKS. TRACKS er meget småt set i et større perspektiv fra DAF, og det er vi bevidste om. For alle aktive og atleter, så gør man sig selv en tjeneste ved at læse eller skimme DAF’s Årsberetning for 2018 her, hvor man vil få indsigt i det kæmpe maskinrum DAF er, og hvor der er mange ting der skal prioriteres og fraprioriteres i en organisation med ikke særligt mange ansatte og med et begrænset budget, relativt til andre globale, europæiske og nordiske forbund.

 

At TRACKS inviteres af forbundet siger også meget om forbundet. TRACKS er ikke forbundet med forbundet på nogen måde, andet end at vi laver baneløb hvor DAF’s regler og love regulerer baneløbene og måden det gøres på. DAF ser i disse år meget indad, hvilket vi selv har erfaret flere gange. Og DAF’s direktør, Jakob Larsen, pointerede begrundelsen for disse ændringer med en meget præcis læresætning: “Change or be changed” under hans oplæg tidligere til årsfesten. Derfor ser de også hvad de kan lære af andres erfaringer, og derfor var vi blevet inviteret.

 

Billedet på slide 2 var valgt med et formål. Nemlig, at sige tak for at vi må tale selvom vi kun symboliserer en lille del af atletikken, nemlig det der involverer klokken. Klokken symboliserer baneløb, hvor den klassiske klokke ringes ved sidste omgang under løbende, undtagen på 400m eller kortere.

SLIDE 3: STADIONATLETIKKEN FÅR NU FOKUS

Slide 3: konferencens tema

Der er i de senere år blevet fokuseret meget på motionsløb, landevejsløb og meget af atletikken/løb uden for stadion. I år, og i de kommende år, vil DAF have et øget fokus på stadionatletikken. Derfor var stadionatletikken et fokus.

 

Vi valgte at twiste konferencens tema lidt, og tale om at man ikke nødvendigvis kun behøver være deltager, dvs. løber i TRACKS tilfælde. Selv som løber kan man være aktiv. Det viser TRACKS foretagendet gentagne hvor TRACKS netop drives af løbere og deres initiativ. Til årskonferencen talte vi til en kategori af folk vi normalt ikke fra TRACKS har så meget fokus på, nemlig klubformænd og aktive i klubberne. Vi har hos TRACKS meget fokus på løberne og hvad de vil, og det driver TRACKS mere end samtaler med klubber. Når det er sagt, så har vi dog også et meget stort fokus på kommunikationen og dialogen med arrangørklubberne der er fundamentet for TRACKS.

SLIDE 4: VORES HOVEDPOINTE

Slide 4: vores hovedpointe

Af erfaringer har vi lært, at man skal stoppe med at tænke “Os & Dem”, men mere “Os”. Mange, især løbere, tænker at arrangører er dem, der skaber og noget og så er løberne (os) dem der får noget. Hos TRACKS har vi forsøgt at fjerne den opdeling og bare være fælles om det. Det tror vi også er vejen frem, henset til forbundet og de udøvende. Frem for at tænke sig som to parter skal man nok nærmere se på hvordan man sammen kan skabe noget, og lade være med at forvente noget. Der er TRACKS et klart eksempel på at man ikke bare kan forvente ting. Ting sker først når nogen gør noget, og ingen skal være for seje til at gøre noget.

SLIDE 5: DE VIGTIGSTE VÆRDIER FOR TRACKS

Slide 5: TRACKS perspektiv på de mest væsentlige værdier for TRACKS

At blive tvunget eller inspireret til at sætte TRACKS på formel gav et os, formentlig, nødvendigt perspektiv på foretagendet. Der gjorde, at vi kom frem til ovenstående væsentlige værdier for TRACKS og hvad der gør at TRACKS er hvor vi er i dag. Disse værdier gennemgik vi én for én i oplægget, hvor den mest væsentlige værdi er “Ansvar”, og at alle kan og bør tage ansvar og at ansvar kan vises på mange måder. Ingen skal forvente noget, og netop ikke at forvente noget er at tage ansvar. Selvom atletik og baneløb er stort, og i nogle tilfælde meget kommercielt, rundt omkring i verden, f.eks. i USA, så er det ikke så stort i Danmark at nogle kan forvente noget, og ej heller de bedste og dem på det højeste niveau. Det viser TRACKS meget godt.

SLIDE 6: TRACKS UDVIKLING FRA 2015 TIL 2018

Slide 6: historien om TRACKS

For at iscenesætte TRACKS måtte vi forklare hvad det er, og hvad der er sket over de sidste år, i korte træk. TRACKS har uden tvivl udviklet sig, især i 2018. Her er en kort beskrivelse af TRACKS/Baneturneringen år for år, siden 2015:

 

2015: vi samlede telefonen op og ringede rundt, blot ved tlf.nr. vi havde fundet på klubbernes hjemmesider, og spurgte om nogle ville afholde stævner. Bare at tage den skridt for skridt gjorde at vi fik skabt en national stævneserie (førhen kun på Sjælland) på blot 1-2 måneder.

 

2016: Her lærte vi, at mere ikke er bedre. Vi havde lavet alt mange stævner i 2017, hvilket jo som udgangspunkt var skønt fordi det så var mange der ville arrangere løb, men vi fandt ud af at flere stævner ikke skaber bedre stævner. Nogle klubber måtte decideret fravælge at deltage i stævner, og det gjorde felterne dårligere end tidligere. Her indså vi at fokus skulle være på at skabe gode felter, og det gjorde vi ved at skærpe antallet af stævner, hvilket allerede skete i 2017. Flere stævner medfører ikke flere aktive, og flere aktive var heller ikke målet. Det var at skabe gode felter så betingelserne for at præstere blev optimeret. I 2018 havde vi f.eks. færrest stævner nogensinde men flest deltagere.

 

2017: 2017 var konsolideringens år. Efter at have fået gode erfaringer fra 2015 og 2016 kunne vi afholde et stabilt år, hvor prioriteringerne for TRACKS var fundet. I 2017 lærte vi også hvad der skulle vise sig at blive en milepæl for 2018 og formentlig fremover. Løberne vil gerne selv være med til at skabe TRACKS, og derfor begyndte vi ved udgangen af 2017 at kommunikere meget mere med løberne.

 

2018: 2018 afholdte vi TRACKS som sædvanligt, men nu var forskellen at vi indgik i en langt større dialog med løberne. Vi vil gerne planlægge stævnerne så de er så godt koordineret for løberne som muligt, og at snakke og planlægge med løberne virkede derfor som et naturligt skridt men alligevel ikke oplagt. At planlægge med løberne gjorde, at vi i 2018 havde den utvivlsomt bedste sæson nogensinde, vurderet på dybden i felterne og kvaliteten af løbene.

SLIDE 7: TRACKS I FREMTIDEN

Slide 7: Hvad er fokus de næste par år?

Vores perspektiv for TRACKS over den næste årrække er ikke noget stort og forkromet. Vi vil bare gerne skabe gode felter så betingelserne for at præstere som løber er så optimale som muligt. Det er fokus, og det vil være den røde tråd igennem alt vi gør. Et stort fokus er på at både “Os” (TRACKS) og “Dem” (løberne) indgår sammen i en planlægning mere end tidligere. Det har vist sig at virke.

SLIDE 8: TRACKS BESTÅR AF TRE GRUPPER NU

Slide 8: Hvilke grupper indgår i planlægningen af TRACKS

Et vigtigt pointe er, at TRACKS tidligere blot bestod af to primære grupper der planlagde og orkestrerede TRACKS. Det var os fra TRACKS og så nøglepersonerne i arrangørklubberne. Nu, fra 2018, indgår løberne meget mere som en aktiv del af at  koordinere TRACKS, på en ret simpel måde ved bare at snakke sammen.

SLIDE 9: TRACKS STYRKE ER KUN AT HAVE ÉT FOKUS

Slide 9: TRACKS har kun ét fokus, hvilket styrker TRACKS

TRACKS styrkes fordi vi kun har ét fokus, nemlig baneløb. Vi skal ikke orkestrere flere forskellige kategorier aF disciliner, men har ét fokus.  Det gør også, at vi kan fokusere på at gøre dette rigtig godt. Vi ser det som en luksus for alle, at vi kun har dette ene fokus som er baneløb, og vores vision er fortsat kun at have dette ene fokus, selvom vi tillader tekniske discipliner en gang imellem. At have flere ting vil, især i det frivillige setup TRACKS er, kun udvande kvaliteten. Og ja, så er vi også bare selv løbere der gerne vil gøre noget for løbere, så det holder vi os ved.

Under refleksionen over hvad vi skulle sige ved oplægget kom det også gentagne gange frem, at vi faktisk har en rød tråd med alt vi gør: “At skabe gode felter der gør forholdene for at præstere bedre”. Det er en ret konkret målsætning og vision frem for noget à la “at gøre dansk baneløb bedre”, og med den konkrete målsætning om at skabe gode felter, så gør det også vores fokus mere snævert, som gør at vi kan fokusere på den ene ting.

SLIDE 10: LYSTEN DRIVER DET

Slide 10: TRACKS er drevet af lyst og ikke pligt

Vi blev også spurgt hvad der var drivkraften bag at vi frivilligt skaber TRACKS.

Efter omtanke er det, at det er lysten der driver det og ikke pligten. Vi har ikke en bestyrelse eller nogle aktionærer eller lignende vi er forpligtet over for. Vi har blot en slags “forpligtelse” over for løberne, og det har vi formelt set heller ikke. Sagde vi stop fra den ene dag til den anden med at arrangere TRACKS, så ville vi ikke føle at vi skuffede nogle. Vi har gjort mere end der kunne kræves, og reelt set burde en national stævneserie ikke drives af frivillige men noget større. TRACKS er ikke engang en forening. Vi er bare to folk og en masse frivillige i klubberne der gerne vil skabe noget for løberne. Når det så er sagt, så stopper vi ikke fra den ene dag til den anden, da vi godt ved at vi har en form for ansvar over for det der er skabt, og løberne. Men det er blot for at sætte det på spidsen. Vi driver det ikke fordi vi skal, men fordi vi vil, og den dag vi ikke vil, så giver det ikke mening at drive det.

SLIDE 11: YDMYGHEDEN ER EN NØGLEVÆRDI OG NOGET ALLE SKAL HAVE

Slide 11: Ydmyghed er måske en af de vigtigste elementer

Som mange der har været i atletikken i mange år i Danmark vil vide, så er atletikken ikke så stor at nogle er for seje til noget eller til at give en hjælpende hånd med. Det bør folk i hvert fald ikke være. Større er sporten ikke omend det er en klassisk og traditionsrig olympisk sport. Og det er en vigtig pointe.

Alle skal bære noget, og alle skal være ydmyge omkring sporten og projektet. Det ser vi gang på gang. Selv de bedste, herover afbilledet med den nationale steeplechase-løber, Ole Hesselbjerg, er ydmyge og giver en hånd med, til f.eks. at pace eller hjælpe andre på andre måder. Thijs Nijhuis er også et glimrende eksempel.

Vi er også selv ydmyge over for projektet og ser os aldrig som værende mere end vi er, selv ej heller ved denne refleksion forud for at tale til DAF’s konference og ej heller bagefter. Det er stadig bare skridt for skridt der gør det. Ingen gør noget for nogen, og ingen skal kunne forvente noget. Et eksempel omkring hvad man ikke kan kræve, er fra et af årets første stævner, hvor der kom en enkelt løber hen lige inden startskuddet til én af os organisatorer. Løberen havde løbet på banen i relativt få år, og var relativt ny inden for baneløb. Han var hurtigst seedet på dagen på sin distance og havde ingen andre at løbe med. Han var og er en god løber, men relativt til nationalt niveau er han en supermotionist og på grænsen til at være elite. Forud for dette stævne var der set pace til nogle af de andre stævner som vi havde været med til at koordinere. Han siger så, uden egentlig nogensinde at have snakket med os men vidste åbenbart hvem vi var: “I kunne da godt have skaffet en pacer til mig“.

Vi lettede bare lettere på skuldrende. Perspektivet her er, at INGEN skal forvente noget, uanset hvor god man er. De gange vi har været med til at koordinere pace er fordi andre løbere også selv har taget ansvaret, eller i det mindste ydmygt skrevet til os i god tid forud for stævnet og spurgt om vi kunne hjælpe eller om der var noget at gøre. Det kunne han også have gjort, og så havde det måske været muligt som det i de fleste tilfælde er, at man at forvente at man får pacer bare fordi man er hurtigste seedede på startstregen er helt uhørt.

SLIDE 12: VI ER OGSÅ SELV YDMYGE

Slide 12: Søren Munch satte tingene i perspektiv

Vi er også selv ydmyge, og ser os ikke højere end projektet. TRACKS er ikke så stort, men kan måske gøre en forskel for nogle.

Til ét af AGF’s stævner tog TRACKS organisator, Christian Jørn, rejsen over for at hilse på og se stævnet.

Ved ankomst siger den afbillede Søren Munch (træner i SAK-77 og bestyrelsesmedlem i DAF), at “her kommer selveste chefen…” da han ser Christian. Christian kiggede sig omkring for at se hvem det var. Vi tænker egentlig ikke på os selv som chefer men blot nogle der i baggrunden samler trådene og potentialet. Det fortsætter vi med, og er fortsat dybt ydmyge over for projektet.

SLIDE 13: VIBORG AM SATTE TINGENE I PERSPEKTIV

Slide 13: Viborg AM satte tingene i perspektiv

Kort efter i efteråret at have talt med Viborg AM om et potentielt TRACKS stævne dér i 2018 ser vi denne artikel online på de sociale medier. Vi tænker straks, at det da er fantastisk og fedt med et kæmpe stævne til Viborg, og glæder os som løbere til at læse os frem til hvad det er der kommer til Viborg. Samtidig undrer vi os over at Viborg har entreret med nogle andre nu vi snakkede om at lave et stævne sammen.

Efter at have læst i artiklen ser vi, at TRACKS/Baneturneringen står nævnt som det store stævne, og er helt beærede over at de tænker på det som så stort. Vi ser det fortsat slet ikke som så stort et foretagende, men blot noget der skaber muligheder for løberne. Uanset hvor stort nogen synes det er, så er vi fortsat ydmyge over for opgaven.

SLIDE 14: YDGMYGHED SKAL FINDES I HVER PERSON

Slide 14: Ydmyghed findes mange steder

Efter at have talt om ydmyghed kom vi med enkelte eksempler, velvidende at vi havde udvalgt nogle og med en bemærkning om blot fordi vi nævnte nogle få så havde vi ikke glemt nogle. Der er rigtig mange eksempler. Vi ville blot hive det ned til at niveau hvor vi viste, at løberne selv skal og også udviser ydmyghed.

 

Her var det Silkeborgløberen, Markus Kirk Kjeldsen, fra SAK77 vi hev frem som et eksempel som en ung løber, der præsterer rigtig godt, og hurtigt kunne blive hevet med af al den ros og de resultater han opnår. Markus lader til at blive mere og mere ydmyg og selvbevidst med opgaven, selvom det ville være nemt for ham at blive revet med successen. Det er en meget væsentlig karakteristik for en god person og en god løber, og en egenskab vi håber Markus tager med sig. Vi håber andre inspireres af Markus gode og inspirerende person.

SLIDE 15: THIJS NIJHUIS ER ET EKSEMPEL PÅ EN GOD BALANCE

Slide 15: Thijs Nijhuis balancer mellem at være meget målbevidst og at være ydmyg, og det fungerer rigtig godt.

Endnu et eksempel på en løber, der udviser ydmyghed over for sin egen sport, og sine egne målsætninger og resultater, er Viborgløberen, This Nijhuis, fra Viborg AM. Thijs er meget målbevidst og har et drive der kan få ham frem og presser sig selv. Thijs er et rigtig godt eksempel på at det ene ikke koster det andet. At målbevidsthed ikke koster det at være ydmyg. Thijs er en af Danmarks bedste løbere, men er samtidig utrolig selvbevidst om sig selv, folk omkring ham og hele sporten i øvrigt. Det gør at Thijs er et forbillede for mange, og at han er vellidt i sporten. Thijs er ydmyg og tager selv ansvar, og har utallige gange været med til at initiere og skabe projekter i TRACKS sammenhæng. Det håber vi Thijs fortsat vil være med til af lyst, og ikke af pligt. Fordi der er ingen der forventer noget af Thijs. Han gør det som den person han er.

SLIDE 16: YDMYGHED SKAL OGSÅ FINDES I KLUBBERNE

Slide 16: Ydmygheden skal også findes i klubberne

AGF Atletik (på billedet) er et rigtig godt eksempel på at ingen klubber heller er for seje. Løberne i AGF Atletik er om nogen forgangseksempler på at man også kan hjælpe til udover at hjælpe folk i sin egen klub, f.eks. med pace. I TRACKS prøver vi at samle og skabe samarbejde for folk klubberne imellem, fordi de færreste klubber er store nok til selv at have nok i sig selv. Det er nødvendigt vi hjælper på tværs af klubber og ser os alle som én enhed, frem for flere forskellige.

Der er flere eksempler på samarbejde klubber imellem. Nu blev AGF Atletik blot symbolet på dette.

SLIDE 17: REALISME ER EN CENTRAL DEL AF TRACKS

Slide 17: Det er vigtigt at være realistisk om hvad der er muligt og ikke er muligt

Når vi i TRACKS laver noget så håber vi aldrig på noget. F.eks. håber vi ikke at folk kommer til stævnerne. Vi gør meget for at sikre det, for det skaber bedre felter som skaber bedre betingelser for at præstere for den enkelte løber. Vi hører faktisk en del interessenter og parter omkring hvornår de gerne ville have stævnerne skulle ligge hvis de kunne bestemme, så vi imødekommer et behov frem for bare at håbe eller tro at vi gør det. Vi er dog heller aldrig bange for at prøve noget nyt af, men er realistiske omkring de rammer der er inden for baneløb. Baneløb er, i det store perspektiv, en nichesport, selvom løb, herunder motionsløb, er en meget stor sport, og endda næsten en folkesport. Og det ved vi.

SLIDE 18: DIALOG ER VEJEN FREM TIL BEDRE FELTER

Slide 18: Dialog er en gamechanger i TRACKS

Især i slutningen af 2017 og hele 2018 har vi realiseret at dialog er vejen frem. Vi kan ikke tillade os at håbe på noget. Du kan indgå i dialog på mange måder, og vi har erfaret at direkte dialog med den enkelte løber fungerer. En sådanne dialog fungerer langt bedre end nødvendigvis at tale til gruppe eller i gruppe. Løbere der måske ikke ville sige noget i grupper kan sige en masse når man snakker med dem enkeltvis. Og en sådanne løber kan tit have meget værdifulde input som vi ellers ikke havde hørt om.

 

Et sted vi kommer i dialog med folk er på Instagram. Mails fungerer til nogle ting, men er meget mere besværligt til en hurtig dialog. Vi har i 2018 gjort meget brug af at skrive med folk på Instagram, hvor svaret typisk er meget prompte og langt mere hurtigt end hvis vi havde gjort det samme på mail, sms eller bare pr. Facebooks Messenger.

Det skaber nogle meget gode muligheder for hurtigt at koordinere felter, deltagelse, pace m.m. Og det er til alles fordel. Det fortsætter vi med at bruge.

 

At vi igennem dialog snakker med løbere og koordinere løb for dem og med dem gør også, at de hver især føler en slags ejerskab over det enkelte løb og projektet. Det styrer uden tvivl TRACKS og gør ikke at projektet kun er udgjort af et par enkelte personer men langt flere. Af sige, at TRACKS består af ejerskab fra en masse personer og at vi er fælles om det er ikke bare en kliché eller et postulat men noget der ret konkret gør sig udtalt i planlægningen af TRACKS.

SLIDE 19: AT SKABE GODE FELTER KOMMER IKKE AF SIG SELV

Slide 19: TRACKS har været meget mere aktive med at skabe felter end tidligere, og det har givet pote.

I 2018 tog vi fra TRACKS selv meget mere fat i dejen ift. at skabe gode felter frem for bare at tilbyde stævner hvor der måske kunne komme gode felter. Gennem dialog med enkeltpersoner viste det sig som et kæmpe uudnyttet potentiale.

 

På billedet er afbilledet alle de gange vi meget aktivt fra TRACKS var med til at samle folk ved at kontakte løbere og høre om de ville være med. I 2017 gjorde vi måske kun dette én enkelt gang, men vi så i 2017 et potentiale for at samle folk og koordinere for dem, da de efter al erfaring sjældent gør det selv. Det viste sig i 2018 at der er et uudnyttet kæmpe potentiale for at samle folk. Og så er folk bare generelt rigtig gode til at støtte op om projektet, for ja, hvem vil ikke løbe hurtigt med andre?

 

Vi erfarede i slutningen af 2017, at folk typisk venter på at man ved at andre folk løber, men hvis alle gør det, så sker der intet eller meget lidt. Hører man folk så vil de typisk gerne løbe hvis de ved der er nogle at løbe med. Det tog vi meget mere selv aktivt og ret manuelt (kommunikation med de enkelte) fat på i 2018, og hver gang vi gjorde det lykkedes det at skabe nogle gode felter. Da vi selv var presset på tid (vi er trods alt kun frivillige) til nogle enkelte stævner, og ikke gjorde noget ud af at samle folk, så skete der ikke så meget som hvis vi havde gjort noget ud af det.

 

Vi prøver her i offseason at tænke over hvordan man kan gøre dette mere automatisk, så det ikke afhænger af enkeltpersoner som os der måske ikke lige har tid altid.

SLIDE 20: MODTAGELIGHED – VI LYTTER TIL ALLE

Slide 20: TRACKS er meget modtagelige for forslag til at forbedre foretagendet

Modtagelighed er også et af nøgleordene for hvorfor TRACKS lykkes. Vi lytter til folk, og det er meget sjældent at vi ikke reagerer på det som vi hører på en eller anden måde. TRACKS dagligdags “bestyrelse” er nærmest løberne, og dem vi er ansvarlige over for, hvorfor vi hellere end gerne tager imod forslag til forbedring. Så kan forskellige hensyn eller afvejninger måske gøre at vi nogle gange ikke efterkommer nogle ting, men så forklarer vi også hvorfor, og i de tilfælde kan den der har henvendt sig typisk godt se afvejningen for en bestemt beslutning.

SLIDE 21: ANSVARET ER ALLES

Slide 21: Ansvaret er vores alles, og ingen kan forvente at ansvaret er hos nogle andre.

Afslutningvis perspektiverede vi til hovedpointen for oplægget som var at alle kan tage ansvar for at forbedre stadionatletikken. Der er mange måder at gøre det på, og mange forskellige niveauer at gøre det på. Ingen kan forvente, at det er nogle andres ansvar men man bliver selv nødt til at tage ansvar for at opnå noget.

Det håbede vi med oplægget at inspirere til. Det var sådan det startede for os selv, da vi i februar 2015 fandt ud af at der måske ikke kom en Baneturneringen i sommeren 2015. Den ville vi gerne selv løbe, hvorfor vi selv tog over på at arrangere stævnerne. Vi forventede ikke noget, da du af alle steder ikke kan forvente noget i en verden der drives af frivilligkræfter, og det er vigtigt at huske på.

 

Vi håber at oplægget måske inspirerede til at man kan iværksætte ting selv, også bare udover at være frivillig i sin klub. TRACKS er ikke skabt med grobund i en bestemt klub men bare af 2-3 personer der gerne ville lave og løbe lidt baneløb, og spurgte 15-20 ildsjæle i de ønskede arrangørklubber om de ville være med.

Selvom vi nu har forsøgt at sætte TRACKS på formel, så gør det os ikke til bedre organisatorer. Vi er blevet mere opmærksomme på flere ting, men fortsætter bare stadig med at tage det skridt for skridt og dag for dag. De næste konkrete skridt vil her i den nærmeste fremtid indebære at se på terminslisten for 2019, høre løberne hvornår de synes det giver mening at have stævner og hvilke distancer samt at koordinere med interesserede og opbakkende arrangørklubber. Og det bliver fra telefonsamtale til telefonsamtale. At planlægge hver sæson er nok den mest vigtige opgave vi har, og også den mest omfattende. Det er mange forhold og parter at tage hensyn til, og det er vi i fuld gang med at gøre nu for så vidt angår 2019.

 

Så skriv gerne til os til Christian Jørn på cjh@tracksseries.com hvis man har inputs til TRACKS angående 2019.

46