ARTIKELSERIE: IKKE-KLASSISKE ATLETIKLØBERES INDTOG PÅ BANEN

TRACKS har med denne konstaterende faktuelle artikel sat fokus på ikke-klassiske atletikløberes indtog på tracken hvor der er en stor udvikling i disse år, og i den forbindelse har TRACKS inviteret en række relevante personligheder til at svare på og komme med deres perspektiv på udviklingen.

I første indlæg hørte vi HMRC coach, Jan Ikov, der mente at vi ville se flere og flere forsøge sig med tracken. Læs det indlæg her.

I andet indlæg kom Dansk Atletik Forbunds direktør, Jakob Larsen, med sit perspektiv på udviklingen. Læs det indlæg her.

I tredje indlæg forklarede Odense Running Crews, Rasmus Fabech Storm, om sin første oplevelse med tracken her i 2018. Læs det indlæg her.

I dag kan du læse en beretning fra Thomas Svare Ehlers fra løbefællesskabet, NBRO, samt nogle perspektiver om Thomas fra hans træner, Henrik Them, og hans træningskammerat, Søren Rohde.

INTRODUKTION AF “BAMSEN”

Thomas Svare Ehlers, eller “Bamse” som han kaldes af sine nærmeste løbekammerater, har vi over årene set oftere og oftere på banen til ikke kun intervalløb men også baneløb. Thomas Ehlers løber for det københavnske løbefællesskab, NBRO. Thomas blev først set til TRACKS tilbage i 2016 med tre performances, og vi så ham igen i 2018 med også tre performances. Sine bedste resultater på tracken er fra 2018, med 14.56.20 på 5000m, og 8.44.20 på 3000m.

Thomas Ehlers har netop løbet imponerende 2.25.44 til Maratón Donostia i San Sebastián i Spanien den 25. november 2018. Et resultat der giver genklang i løbedanmark, især når en løber fra en ikke-klassisk atletikklub løber et sådanne resultat, der må betragtes som værende i nærheden af subelite-niveau.

Thomas giver her sit bud på hans erfaring med tracken, og sine perspektiver som værende kommet ind på tracken uden for det klassiske atletikmiljø.

DE FØRSTE SPÆDE ERFARINGER: “Du kan ligge og næsten blive “suget” med rundt og rundt.”

“Jeg stiftede bekendtskab med baneløb gennem Baneturneringen (nu kaldet TRACKS). Dengang (red.: i 2016) var jeg opmærksom på at det fandtes, men havde ikke tillagt det megen tanke, men blev alligevel interesseret, da en del løbere jeg kendte og måske også sammenlignede mig med, deltog i løbene.

Langt den største del af min erfaring med banen var på det tidspunkt fra intervaltræning, hvor banen er essentiel i at få løbet de hurtigere intervaller.

Jeg fik købt et par pigsko som jeg nok følte var rigeligt “lette” i det, selvom det absolut ikke er en af de aggressive ræsere. Når man er nybegynder er det en god idé ikke at komme i det dyreste gear tænkte jeg

Jeg kan huske at jeg til mit første løb led meget under at jeg stadig løb som om det var et intervalpas og ikke et egentligt race. Det betyder at man kigger på sekunderne hver 100/200/400 m i stedet for f.eks. kilometertider og løbe mere på fornemmelsen. Det tror jeg gerne jeg ville have gjort anderledes, hvis jeg skulle starte forfra. Udover dette skulle jeg også lige vende mig til at skulle løbe senere på dagen. Jeg prøvede at have ligget og sovet lige op til løbet, fordi jeg var træt efter arbejde. Det dur ikke. Man skal være skarp og klar når skuddet lyder, så det gør jeg ikke igen.

Baneløb i den form som jeg har oplevet har den fordel at intensiteten er så meget højere og man ligger flere folk tæt sammen og der er langt mere strategi end i et gadeløb som jeg ellers er mest vant til. Det er faktisk også nemmere at få ramt en rigtig god rytme end på et gadeløb med mange sving. Du kan ligge og næsten blive “suget” med rundt og rundt.”

Baneløb er for mig blevet mere “Allemands-eje”

“Baneløb er for mig blevet mere “allemands-eje” og at det er nu betragtet som legitimt at alle folk på alle niveauer stiller op. Det tror jeg fjerner noget af den følelse som jeg havde første gang, hvor jeg lidt følte mig som en hund i et spil kegler. Det har selvfølgelig også betydet meget for mig at NBRO er blevet godt repræsenteret til løbene. Her er det fordelen at man kan heppe på hinanden hvis man er i forskellige heats.”

THOMAS OM AT GÅ “TILBAGE I VÆRKSTEDET”

“Jeg har brugt TRACKS som både træning og deciderede PR-forsøg. Også set i lyset af at jeg løber længere distancer op til marathon. Her er det en fordel af løbe f.eks. 3000m til et stævne i stedet for at løbe et intervalpas alene. Det at du løber en konkurrence, gør at du giver dig selv mere. Det giver en større kvalitet i intervalpasset, som virkelig kan bruges. 3000m og 5000m som jeg har løbet, er jo udover at være et race jo også et sublimt intervalpas.

Jeg har helt klart tænkt mig at bruge TRACKS stævnerne i næste sæson både til at forbedre PR på de forskellige distancer, men også bare at blive klogere på mig selv. Løbe mindre med ur, føle rytmen, løbe taktisk og blive klogere. For mig er det helt essentielt at blive hurtigere for at kunne forbedre mig på marathon.

I stedet for at øge marathon-tempoet i min træning med 1-2 sek. i træningen mellem hvert marathon, så synes jeg bedre om at gå “tilbage i værkstedet” (som i dette tilfælde bla. indeholder banen) og få rykket på grænserne.

Og så hjælper det jo også på motivationen at komme ud og måle sin nuværende “status” – hvor er jeg henne? Det kan man langt nemmere gøre med TRACKS end ved at skulle ud og løbe 5k eller 10k fordi det ganske enkelt slider mindre på en. I princippet kunne man jo løbe et baneløb hver uge, så længe man sørger for intensiteten er på plads.”

THOMAS OM AT HAVE EN BALANCE, OG BLIVE BEDRE PGA. DET

Hos TRACKS spurgte vi Thomas om han med sit niveau ikke havde overvejet at skifte til en klassisk atletikklub. Det er nok et spørgsmål mange i løbefællesskaber stiller sig selv, hvorfor vi gerne ville have Thomas’ perspektiv på det. At skifte til en klassisk atletikklub betyder jo ikke nødvendigvis bedre træningsforhold, selvom det for mange er italesat som værende det “rigtige” sted at træne baneløb og især jo højere og højere niveau man får som løber.

Samtidig ville vi gerne have Thomas beskrev hvad det betyder for ham netop at være i et løbefællesskab. Hvis man følger lidt med hos diverse NBRO-profiler og NBRO, så vil man vide at gruppen ikke er blege for at tage en øl eller to efter en træning, og også at feste igennem sammen til tider. Hvad synes Thomas om at have det element, og hvor vigtigt er det for ham?

“Ja jeg har overvejet det (red.: at skifte klub) som en naturlig del af min udvikling. Men for mig er det vigtigt stadig at støtte op om det fællesskab som jeg kommer fra. Uden NBRO havde jeg aldrig fundet ud af, at jeg kunne finde ud af at løbe. Så på den måde skylder jeg fællesskabet alt ift. løb. Så længe jeg har folk at træne med og kan bidrage til fællesskabet selv, vil jeg være at finde i NBRO-trøjen.”

Thomas om det at være i en klub der også fester og er meget sociale sammen, udover alle de løbekilometer de løber sammen.

“Altså du kan jo kun træne så og så meget. Resten af det er jo tålmodighed og stabilitet. Der er tendens til at nogle folk “vil det for meget” og ender med at blive skadede igen og igen. Og det tror jeg man nemmere kommer til hvis det, undskyld udtrykket, er det eneste man går op i.”

“Jeg føler absolut at fordelen ved NBRO er at det for mig også er en stor del af mit sociale liv. Der er mange af de folk jeg har lært at kende gennem løb som jeg også ser i almindeligt tøj om man så må sige. Også folk jeg tror jeg ville blive ved med at se, hvis jeg stoppede med at løbe. Den fællesskabsfølelse er vildt vigtig for at det giver mening at rende rundt i minus grader, mørke og regn.”

COACH HENRIK THEM OM THOMAS’ UDVIKLING

Thomas trænes af Henrik Them, som alle med selv den mindste indsigt i dansk atletik vil kende til. Henrik Them har adskillige danske mesterskaber og flotte tider bag sig, og har i en årrække trænet en del af NBRO løberne.

Vi spurgte Henrik Them om hvem Thomas er.

“Jeg har siden 2014 trænet “Bamse”. Dengang var Thomas en løber som drømte om at løbe under 2.40 på marathon.  Jeg har igennem årene mødt mange løbere. Thomas er uden sammenligning en af de mest talentfulde. Han ligner jo ikke den typiske løber. Dertil er han for stor og tung ( undskyld, Thomas:-) .

Men har en motor som en hest og det er en hans store forcer. Derudovre er han en meget klog løber. Han er i stand til at tage de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter. Jeg anbefalede Thomas for nogle år siden at komme på banen og deltage i TRACKS. Vil du gerne blive en “motherfucker”, så er det vigtigt du får trænet med en ordenligt kvalitet og arbejdet med din speed. Ønsker du at løbe stærkt på et marathon, så skal du også løbe stærkt på intervaller. Vil du nøjes med at løbe et langsomt marathon, kan du sagens nøje med at løbe rolige intervaller. For mig er TRACKS et sted hvor du kan træne sammen med andre på tilsvarende niveau. Et slags værksted, hvor du virkelig kan rykke dit niveau.”

Fra venstre: Henrik Them, Thomas Svare Ehlers og Anders Rømer.

En post om Frankfurt Marathon i november 2017.

SØREN ROHDE OM “BAMSE”

Det sidste ord i dette indlæg gives til “Bamses” træningskammerat og gode ven, Søren Rohde, der også løber i NBRO.

“Der er ikke mange der ved det, men Thomas og jeg er vokset op i samme by og har gået på samme gymnasium i Ballerup. Vi har for alvor genfundet hinanden igennem løbefællesskabet NBRO Running. 

Ballerup er ikke den eneste fællesnævner for Thomas og jeg, vi bliver nemlig trænet af den samme træner, Henrik Them. At have samme træner, gør at vi træner mange af vores træningspas sammen.

En god træningsmakker kan for mig beskrives, som en person man ikke konkurrerer mod, men med. Thomas er en person som altid under en det bedst og han sørger altid for det at vi får det maksimale ud af træningen, uagtet humør, form, og vejrforhold.

Lige så god sparringspartner han er mht. til løb, grundet hans store sportsfysiologiske viden, lige så god sparringspartner er han for private anliggender, hvilket er en grundsten for en god træningsmakker.

Mit 2018 fremskridt var ikke sket uden Thomas ved min side! All in all a great guy!”

Thomas og resten af gutterne fra NBRO ønskes tillykke med deres flotte resultater de sidste par år, og TRACKS ønsker dem på gensyn i 2019.