T11 rykker dato. Der skal være plads til så meget som muligt.

T11 RYKKER DATO. DER SKAL VÆRE PLADS TIL SÅ MEGET SOM MULIGT

Forfatter:

Christian Jørn

På Østerbro Stadion er der set mange gode dybe homogene felter til TRACKS stævnerne over årene. Det er også derfor at vi nu rykker stævnet T11 fra den 8. til 10. august, så flest muligt kan have mulighed for at løbe stævnet.

Planlægningen af årets TRACKS stævner er planlagt med hensyntagen til så mange andre omkringliggende arrangementer som muligt. Det skal gerne gøre det nemt at være udøver.

 

Dog er det siden den tidlige offentliggørelse af 2019’s TRACKS program kommet frem, at et på daværende tidspunkt ikke offentliggjort arrangement (så vidt vi ved) ligger oveni i ét bestemt stævne, nemlig T11 på Østerbro Stadion. Stævnet T11 var oprindeligt planlagt til den 8. august men er nu rykket to dage frem til en lørdag. Den 8. august afholdes nemlig motionsløbet, BMW Havneløbet, der er et 5 og 10 km løb arrangeret af Sparta.

 

Sammen med arrangørklubben KIF har vi undersøgt muligheden for at stævnet rykkes. Dette undersøgte vi da der nok er en mængde løbere, der gerne ville løbe både-og. Hvis vi kunne gøre således, at man ikke skulle være nødsaget til at fravælge det ene eller det andet, så ville vi gerne gøre det. En rykning ville måske medføre, at nogle løbere ikke ville løbe til T11, da der denne weekend er EM Hold. Vi har dog været i dialog med en række relevante atleter, som sandsynligvis ville kunne blive udtaget til EM Hold, og de oplyser, at de nok næppe havde deltaget i T11 alligevel, da det ligger to dage før EM Hold.

 

Derfor kan vi sammen med KIF’s primus motor for TRACKS stævnerne, Michael Mørkboe, bekræfte at stævnet rykkes til lørdag den 10. august og vil starte kl. 12.00. Ændringen er foretaget i DAF’s kalender, samt på tracksseries.com.

 

Måtte nogle have spørgsmål eller bemærkninger omkring denne rykning bedes de kontakte Christian Jørn på cjh@tracksseries.com.

NYT TILTAG. FIRE STÆVNER AFHOLDES PÅ EN LØRDAG.

En anden positiv effekt af rykningen er, at stævnet nu ligger en lørdag der måske kan åbne op for bedre forberedelse til stævnet end på en hverdagsaften.

TRACKS stævnerne ligger som regel på hverdagsaftenener. Tirsdage eller torsdage. Disse dage gør nemlig at mange bytter den sædvanlige tirsdags- eller torsdagstræning ud i klubben med et TRACKS stævne, hvor man fint bare kan løbe det som et træningsstævne.

Normalt ligger stævnerne disse dage da mange weekenddage sædvanligvis er fyldt op af andre løbsarrangementer, som TRACKS stævnerne planlægges rundt omkring. Her i 2019 har det dog vist sig muligt at placere en række stævner på weekenddage. Det kan forhåbentlig give ro på selve stævnedagen, frem for at det ligger en hverdagsaften hvor man måske kommer direkte fra arbejde eller studie og skal forsøge at sætte PR. Dette kan måske medføre, at der til disse weekendstævner er marginalt ekstra potentiale for endnu bedre resultater.

 

2019’s stævner der afholdes på weekenddage er:

 

22. juni / Lørdag / T7 / Aalborg / 10.000 – 3000 – 800 – 400 – 200

20. juli / Lørdag / T9 / Østerbro, Kbh. / 5000 – 1500 – 400

3. august / Lørdag / T10 / Aarhus / 5000 – 1500 – 800

10. august / Lørdag / T11 / Østerbro, Kbh. / 3000 – 800 – 200 – 100 – 110H – 100H

Michael Mørkboe, der her ses i billedet, er primus motor for TRACKS stævnerne som KIF afholder. Michael gør et kæmpe stykke arbejde, og alle der nyder godt af TRACKS stævnerne på Østerbro Stadion bør være Michael Mørkboe yderst taknemmelig.

ØSTERBRO ER ALTID GARANTI FOR DYBE FELTER

Det er med nøje overvejelser at beslutningen om at rykke stævnet er blevet taget. Stævnerne på Østerbro Stadion er noget helt specielt. Østerbro Stadion er typisk altid garant for gode og dybe felter. Mange vil gerne løbe her. Det er nemt at komme til og atmosfæren er rigtig god.

Østerbro Stadion er over de sidste fire år fra 2015-2018 det sted hvor der har været flest startende hvert år, målt på ét stævne.

Vi håber, tror samt arbejder på at der også i år vil være rigtig gode felter til stævnerne på Østerbro Stadion, og selvfølgelig også til alle de andre stævner.

SE KOMMENDE STÆVNER

Sortéringsmuligheder

Disciplin:

Alle

Landeområde:

Alle

20jul11:45 amT9 København5000m - 1500m - 400m - 100m - 400mH - længdespring - trespring

03aug1:00 pmT10 Aarhus5000m - 1500m - 800m --Elite-3000m

10aug11:45 amT11 København3000m - 800m - 200m - 100m - 110mH - 100mH - Tre - Spy - Læ - Ham

15aug6:00 pmT12 Viborg3000m - 800m

20aug6:00 pmT13 Amager5000m - 1500m - 300m - 100m

30aug6:00 pmT14 Odense5000m - 800m - 100m - 4x100m - Sta - Læ - Ku - Dis

03sep6:00 pmT15 Holbæk3000m - 1500m - 300m - 100m - 200mH

SE TIDLIGERE NYHEDER

FØLG MED PÅ INSTAGRAM

FØLG MED PÅ FACEBOOK

FØLG MED PÅ TWITTER

TRACKS er en national stævneserie af TRACKS løb rundt i Danmark i sommersæsonen og et nyhedsmedie, der formidler “all things track related” for at fortælle om mulighederne, historierne, perspektiverne og personerne i dansk baneløb.

Det omhandler mellem- og langdistanceløb på tracken og sprintdiscipliner.

TRACKS er en frivillig organisation, drevet af en vision om at skabe bedre forhold for track løbere i Danmark.

Kontakt eller forespørgsler til TRACKS

kan ske til TRACKS Manager, Christian Jørn:

 

TLF 3024 6042

MAIL cjh@tracksseries.com

Forfatter - Christian Jørn

37


X