2019 ER 5-ÅRS JUBILÆUM

2019 er fem-året for vores eget personlige engagement i at organisere TRACKS. Et 5-års jubilæum er måske tidligt nok at udråbe et decideret jubilæum, men hvem ved om vi er her når der eventuelt skulle udråbes et mere regulært 10-års jubilæum. Det har vi ingen planer om at være. Vi heller ingen deciderede planer om ikke at være det. Det må tiden vise. Ét år af gangen. Men flere tanker om det længere nede.

Her godt og vel fem år efter vi startede, og forud for en ny sæson, kommer vi med et par overordnede refleksioner om hvad der er sket, hvad der skal ske, hvad vi godt kunne tænke os skulle ske samt lidt opfordringer til jer løbere, som nok mestendels er dem der læser dette. Det er måske lidt ananas i egen juice selv at skrive det her, men vi ser på det her som løbere og ikke som organisatorer af det. Vi kigger ikke mod os selv men mod projektet TRACKS og hvad det er. Vi reflekterer over hvad det her TRACKS indebærer for baneløb og hvad det er samt giver af muligheder. Det er lidt løse tanker og en indføring i hvilket perspektiv vi har på TRACKS som vi ser det. Det kan give jer en forståelse af hvad det her fælles projekt er og ikke er.

DET SKAL VÆRE NEMT

For os (Simon Jørn og undertegnede) er det fem år hvor der er sket lidt af hvert i TRACKS sammenhæng, men hvor vi egentlig bare gerne har villet fastholde at man som løber har nogle simple nemme løb at løbe til. Sådan startede det, og sådan er det stadig, og sådan fortsætter det nok også, forhåbentlig med og uden os som torvholdere. Det simple er kernen i det.

INGEN MÅLSÆTNINGER

Vi har aldrig haft deciderede målsætninger for hvad der skulle ske i løbet af sæsonerne, og hvordan udviklingen af TRACKS skulle være. Det har gjort det nemt og fleksibelt, og sådan at det har kunnet tages hen af vejen sådan som vi selv har haft tid. Det vigtigste har været planlægningen af nogle løb der ligger på de mest hensigtsmæssige ønskværdige tidspunkter på de optimale lokationer med de mest ønskede distancer. Vi holder af TRACKS og værner vi om hvad det er og altid har været, og hvad det betyder for mange løbere derude. Simpelt og konsistent ens.

Uden konkrete målsætninger, kan det så blive en succes? Sagtens. Pejlesnoren i alt er, at det skal være nemt at være løber, herunder nemt at have noget interessant at løbe til. Alle elementer og tiltag eller fra- og tilvalg der bidrager til dette gør det til en større succes end det var dagen før.

Derfor er det også lidt særligt at kigge tilbage på næsten fem års historik, og pege på hvordan udviklingen har været, når der ikke er nogle parametre at måle det hele op imod. Når hverken maksimering af deltagerantal eller generel udvikling af dansk atletik og baneløb er er målet, hvor skal man så finde successen? Det skal vi finde i hvordan vi har det med det. Hvad er mavefornemmelsen? Sådan har vi i hvert fald valgt at gøre det.

MAVEFORNEMMELSEN ER GOD

Hvordan har vi det så med TRACKS over de år der er gået siden 2015? Generelt rigtig godt, men også lidt ambivalent. Det ambivalente i det vender vi tilbage til.

Vores mål, eller vision om man vil, har aldrig været at styrke den generelle atletik eller stadionatletik, men det har heller ikke ikke været det. Vi var nødt til det hvis vi ville have noget at løbe til, tilbage i 2015. Som helt ukendt i atletikken dengang i 2015 overtog vi reelt set ret egoistisk bare TRACKS (dengang Baneturneringen) fordi vi selv ønskede noget at løbe til og tænkte det kunne være muligt at videreføre hvad det var. Samtidig tænkte vi at det kunne være et sjovt projekt at videreføre.

Med hurtig hjælp fra mange etablerede frivillige grene af det danske atletikmiljø lod det sig hurtigt gøre og det har vokset sig til at være noget udover os selv. Ja, helt konkret har vi faktisk personligt selv ikke løbet nævneværdigt mange løb selv. Det er vokset til at blive noget mere uegennyttigt end det startede med at være. Og det har vi det rigtig godt med. Det at kunne bidrage til andres succes, og ikke kun ens egen succes, giver meget mere tilbage, synes vi. Det har været en succes på den måde. Vi har det godt med det i hvert fald.

ALLE TANDHJUL ER UUNDVÆRLIGE

Mavefornemmelsen omkring hvor TRACKS har bevæget sig hen er rigtig god. Der er et godt stabilt og sammenhængende udbud af løb bakket op af meget engagerede og forstående arrangørklubber og løbere. Udbuddet af løb koordineres i sammenhæng med løberne og vi er mange der hver især gør at maskineriet i det her projekt kører rundt. Vi samler bare tandhjulene os to, men hvert et stort og lille tandhjul er uundværligt. Og der er tandhjul rundt i hele det danske land.

DEDIKATIONEN FRA LØBERNE GØR DET TIL HVAD DET ER

Hvad vi hurtigt indså tilbage i 2015 var at løb, og især baneløb, er en sport helt for sig selv. Baneløb rummer en hel skare af nogle af de mest dedikerede og ydmyge atleter man kan finde, på alle niveauer. Det har vi mærket over årene.

Dengang tilbage i 2015 stod vi begge og kom fra fodboldens verden hvor der var et helt etableret system af turneringer, forskellige rækker m.m. Meget mere etableret end i atletikkens verden, som vi snart skulle indse. Efter kort tid i atletikken indså vi at verden er en helt anden i atletikken. Selvom vi tænkte at løb var stort og etableret, så er atletikken, herunder baneløb, bare ikke særlig stort. Det er til gengæld en verden hvis atleters dedikation ikke er set lige i mange andre sportsgrene. I jagten på resultater og tider indgår mange store ofringer i at vælge at bruge mange timer på træning, samt justere mange dele af sin hverdag ind i jagten mod at blive en bedre atlet i jagten mod et mål der betyder hvad? Denne dedikation ses på alle niveauer, ikke kun på OL niveau. Også motionisten der går efter at komme under 20 min. på 5000m for første gang er så dedikeret. I fodboldens verden var det særegent hvis du selvtrænede alene udover de tre-fire holdtræninger du havde om ugen. I løb, selv på hobbymotionistniveau, er det særegent hvis du IKKE selvtræner udover dine ugentlige klubtræninger.

Denne dedikation tager løberne med sig andre steder hen end i træningen. I løbere tager ansvar for jer selv og for andre, og det mærker vi koordinering efter koordinering. Der er ingen der forventer at nogen laver noget for dem, og det kan vi som løbere heller ikke tillade os, har vi realiseret. Tit starter vi snebolden med et eller andet, og i takt med at den berører flere og flere atleter, så vokser den sig hurtigt større og større med den form for engagement og hjælp til selvhjælp der er. Den efterhånden ret store flok af bekendtskaber vi i forbindelse med TRACKS er i berøring med, gør det hele det værd. Det er bare sjovere at lave noget hvis alle har samme engagement og samme glæde ved det. Det gør vores mavefornemmelse omkring TRACKS rigtig god, når vi gang på gang møder dybt engagerede atleter, trænere og andre rundt i landet.

DER ER KUN ET ‘OS’

Ovenstående er en helt central key-take-away fra de nu fire år der er gået, og forud for det femte år. Nemlig, at vi er fælles om det allesammen. Der er ikke noget ‘os-og-dem’, men kun et ‘os’. Når løbere løber skal de ikke komme og hjælpe for vores skyld men fordi de gerne vil. Af lyst. Der er intet pres på nogle, andet end det man selv vælger at lægge på sig selv.

HVORFOR SKAL DET FORTSÆTTE SOM ET ‘OS’ OG HVORFOR IKKE?

Tilbage i 2015 stod vi ret forundrede over det mere eller mindre manglende forbundsetablerede system af baneløb, for hvordan kunne en, for os at se, så fundamental sportsgren, ikke have en række turneringer, rækker m.m. Der var givetvis forskellige DT (Danmarksturneringen) løsninger m.m. men intet større etableret over året. Vi så et forbund der virkelig gør et stort stykke arbejde med at støtte og etablere atletikkens forhold i Danmark, men hvad skulle alt dette føre til hvis der ikke var en god mængde stævner at løbe til for mange af os løbere? Vi har over årene forsøgt at fylde det her “hul” ud med TRACKS stævner, så der er noget at kunne løbe til, uanset om man vil have et træningsstævne, løbe mod kvalifikationskrav til et international mesterskabsstævne, uagtet om man er hobbymotionist eller eliteatlet eller et sted derimellem. Vi har fra TRACKS side over årene fået lidt løbende indsigt på forskellige måder i lidt af Dansk Atletik Forbunds arbejde, og vi har fuld forståelse for at det ikke er her forbundet sætter ind først og at prioriteterne er anderledes. Forbundet gør et rigtig stort og flot stykke arbejde med de ressourcer de har til rådighed og ud fra de prioriteringer der er sat.

En gang imellem ville vi dog ønske at vi bare selv kun var løbere der kunne komme til løbene, der var etableret. Det ville være dejligt nemt og give lidt frihed. Men så længe det her føles mere som en glæde at lave end en byrde så fortsætter vi. Den føromtalte lidt ambivalente følelse omkring TRACKS er dog om vi laver noget andre burde lave? Det gør vi måske, og måske ikke, men det tænker vi ikke så meget over. Så længe der ikke er andre der gør det, så gør vi det gerne. Kun en sjælden gang imellem når der lige er uproportionalt meget pres på eller nogle ikke lige helt har forståelse for det frivillige i det og hvad det indebærer og i hvert fald ikke burde indebære, så tænker vi over om det er arbejdet værd. Som det er lige nu er der dejligt få interessenter i TRACKS og det tror vi er det bedste for løberne. Den udelukkende eneste interesse er at skabe gode forhold for at løbe baneløb og at hjælpe alle jer der efterhånden er blevet vores personlige rigtig gode venner. Vi er egentlig også ligeglade med de tider i løber, men bare at I selv har det godt med hvad I gør og de mål i sætter jer og når eller ikke når.

Ulempen ved at det nuværende setup er så personafhængigt er, at det kan være sårbart, og det tænker vi da også over. For nuværende har vi nok ansvarlighed og bestemt også lyst til at fortsætte det vi har gang i. Det er en fornøjelse at stå for når feedbacken er som den er rundt i landet.

“FAREN” VED TRACKS SOM DET ER NU

En anden afledt refleksion over årene, samt for fremtiden, er hvad der skal ske med TRACKS. Lige nu står vi for det, og det er ved at være en ret essentiel del af de løb der er at løbe til i det danske baneløbsmiljø. Men hvad hvis vi ikke gider eller kan mere, af forskellige grunde. Det har vi da også tænkt over, men ærligt talt egentlig ikke gjort så meget ved. TRACKS kunne, med al ydmyghed, ikke eksistere uden nogle der samler det hele, og det kræver bare mandetimer og nogle gange kedeligt arbejde og koordinering. Det er ikke altid en dans på roser, men det har aldrig været en dans på torne heller. Lige nu er der ingen plan for fremtiden andet end bare at fortsætte det eksisterende. Men der er heller ingen plan for hvad vi gør hvis vi to ikke gider fortsætte med organiseringen af det længere, eller af forskellige grunde ikke kan. Dog kan vi forsikre om at vi nok skal gøre hvad vi kan for at det fortsætter, med eller uden os, og indtil da kan I trygt stole på at det er en del af dansk baneløb i den ene eller anden forstand. Men vi tænker da en gang imellem lidt over hvordan fremtiden uden os skal være. For den dag skal nok komme før eller siden. Til den tid håber vi dog at der er løbet lidt andet vand under åen, og at nogle vil bære faklen videre i den forstand vi synes det skal være – for løberne.

Lige nu står vi dog for det, og sådan fortsætter det det næste stykke tid. Det har vi det fint med.

ØNSKER TIL FREMTIDENS TRACKS

Vi har nogle ønsker til fremtidens TRACKS. Det er nogle ting vi godt selv kunne tænke os at se, og nogle ting kan vi gøre noget ved og andre ting kan vi kun opfordre til at andre gør noget ved eller tænker over. Nogle ønsker opfyldes dog kun hvis der er andre der også ønsker det samme og hjælper med udførelsen. Nedenstående er ikke en udtømmende liste over ønsker, men mere lidt uformelle tanker her og nu.

ØNSKE 1:

VI ØNSKER AT LØBERNE FORTSÆT “TØR” LØBE

Baneløb er et farligt målbart sted. Det kan være et brutalt sted. Man har trænet så meget mod et mål, og risikoen for at ens ofte ret ambitiøse mål bliver en fiasko er ofte større end sandsynligheden for at man lykkes. Mange sætter meget ambitiøse mål. Er det ikke så nemmere kun at løbe hvis man er sikker på det bliver til noget ens mål? Måske. Men så løber man jo aldrig. For kommer den perfekte dag nogensinde? Nogle gange kommer den perfekte dag når man mindst venter det.

Men sådan ser vi det ikke til stævnerne. Folk TØR virkelig løbe og risikere noget, og tør give sig selv i forsøget på noget, også selvom man måske ikke har haft den bedste forberedelse eller den bedste dag forud for stævnet. Og det er et vilkår for fælles succes. Flere løber bedre hvis der er flere at løbe med på ens eget niveau. Men det kræver at folk tør stille op. Det synes vi at mange generelt set er blevet RIGTIG GODE til over årene. Måske har man ikke selv den bedste dag, men så har man måske hjulpet en anden i feltet til en god oplevelse og på den måde fået noget ud af det. Så vi ønsker for alles bedste at I fortsætter denne tendens og TØR stille op. Husk også, at stævnerne kan bruges til hvad man vil. Til PR forsøg, som et godt træningspas, som en test, ved at hjælpe andre med pace m.m.

ØNSKE 2:

VI ØNSKER NOGET FOR SPRINTERNE

Siden vi selv overtog organiseringen har fokus været på mellem- og langdistanceløb. Det var det før vi overtog det og sådan har vi fortsat det. Vi har åbnet op for at der er lidt mere organiserede sprintmuligheder også, men typisk har det blot været den eller de sprintdiscipliner på programmet som den pågældende arrangørklub gerne har villet have. Her forud for 2019 sæsonen har vi planlagt disciplinerne til nogle af stævnerne sammen med nogle enkelte sprintere der har rådgivet os, for vi ved basalt set intet om sprint. Vi er selv mellem- og langdistanceløbere. Vores ønske er at sprinternes muligheder til TRACKS forbedres, og at der f.eks. planlægges lidt mere organiserede felter på sprintdistancerne end hidtil. For at det kan ske kræver det et engagement fra sprintmiljøet selv. De ved bedst hvad de vil have, og her hjælper vi gerne med alt vi kan, men vi har brug for nogle drivere på det. Nu må vi se. Der kommer nok næppe til at kunne være pengepræmier til sprintere, medmindre en eller anden konstellation kan findes til det, men vi tror også at gode felter til at starte med vil være attraktivt nok. Og kan man på en eller anden måde organisere sådanne felter ved at sprinterne bare koordinerer sammen så er vi lang vej.

ØNSKE 3:

VI ØNSKER NOGLE GODE ETABLEREDE INDENDØRS STÆVNER I DANMARK

Vi har kun stået for udendørs stævner indtil nu. Men kunne det ikke også være værdifuldt hvis der var den samme pendant til den danske udendørs TRACKS sæson, bare indendørs? Det har vi overvejet. Vi er faktisk også selv gået så langt som at udforske ideen om det lidt mere. Der er allerede tre potentielle danske arrangørklubber der er med på ideen, og måske én svensk arrangørklub i Malmø (for at imødekomme sjællændere). At det kan skabes kræver dog at det giver mening. Det skal planlægges hensigtsmæssigt i forhold til cross country sæsonen, således at dem der vil have muligheden for at gøre både-og kan gøre det. Det skal ikke være for mange stævner, og det skal være et simpelt setup. Og så skal der være noget der er efterspørgsel efter og som nogle vil synes om. Vi laver det ikke for vores egen skyld, men for alle løberes skyld. Det tænker vi lidt videre over henover sommeren.

ØNSKE 4:

AT VEJRET ER MED OS I 2019

Vejret spiller en stor rolle for muligheden for at løbe hurtigt. Enkelte gange i 2018 så vi et vejr der var voldsomt varmt, og som spillede meget ind på løbene og især de lange løb. Det er der ikke meget vi kan gøre ved, men vi kan tilpasse os bedst muligt. Og det vil vi forsøge. Indtil 2018 har programmet typisk heddet følgende til hvert stævne: Sprint, så mellemdistance, så sprint og så langdistance. Det ændrede vi i 2018 for at gøre det muligt for flere sprintere at dublere til stævnerne. Ved at flytte om på mellemdistancen og langdistancen i programmet, så ville langdistancen mellem de to sprintdiscipliner gøre at sprinterne havde pause nok til at de ville få mulighed for at dublere. Det vil vi som udgangspunkt fortsætte med, men vi går og overvejer samt lufter tankerne højt omkring eventuelt at lave en løsning der hedder at såfremt vejret er forudset til at blive ekstraordinært varmt, så vil vi bytte om på mellem- og langdistancedisciplinerne, således at mellemdistancen løbes tidligt på aftenen og langdistancen sent på aftenen. Sprinterne har i forvejen mulighed for ét godt løb, og vi skal ikke i jagten på at give sprintere hele to løb ødelægge de bedre betingelser som langdistanceløberne kunne have fået ved ikke at gøre sprinterne denne tjeneste. Men det tænker vi lidt videre over og tager en beslutning sammen med arrangørklubberne inden længe.

ØNSKE 5:

AT FOLK IKKE HAR FOR TRAVLT OG GØR DET AF LYST

Vi ønsker generelt at folk hygger sig med løbene, selvom man tit bevæger sig på en knivsæg mellem succes og fiasko i baneløb. Det kan være stressende, men det er samtidig også det interessante ved det. Vi ønsker at man tager sig tid til at hilse på hinanden og hjælpe hinanden ved enten at pace eller at heppe. Vi ønsker at man lige kommer i god tid til stævnerne og får ladt godt op til sit løb og hygger sig med andre før og efter en præstation. Vi ønsker at man på startlinjen lige snakker sammen med løbere man kender og måske ikke kender, for sammen at få en ide om hvordan man skal løbe det. Vi ønsker at ingen forventer noget af andre og at man er glad for den hjælp man kan få. Vi ønsker at der er forståelse og taknemmelighed for og over det kæmpe stykke arbejde arrangørklubberne ligger i at lave de her stævner til alle os løbere.

HELD OG LYKKE I SÆSONEN

Ellers er der bare tilbage at ønske en rigtig god sæson.

Det var lidt løse tanker om hvor vi er nu forud for det 5. år med organiseringen af TRACKS.

Foran os er en allerede nu rigtig lovende sæson. Stævneudbuddet ser ud til at passe bedre end nogensinde før. Der er nok stævner, men ikke for mange stævner. Nogle vil endda mene, at der er for få stævner. Vi laver dog hellere for få stævner end for mange, således at dette gør felterne til de stævner der så er rigtig gode.

Organiseringen af etablerede felter har også allerede nu nået et nyt niveau i forhold til tidligere år, og det er i høj grad på grund af at mange løbere selv er med til at organisere de her felter. Så samler vi trådene. Læs med i de kommende dage om hvordan disse etablerede felter for 2019’s første måneder, maj og juni, kommer til at være.