best replica watches

 

Jeppe Risvig meget tæt på krav til TRACKS T2 SKIVE. Recap fra stævnet.

JEPPE RISVIG MEGET TÆT PÅ KRAV TIL TRACKS T2 SKIVE. RECAP FRA STÆVNET. 

Forfatter:

Christian Jørn

Årets andet TRACKS stævne var i Skive med Skive AM som arrangørklub. Skive AM er en meget rutineret arrangørklub, der jævnligt afholder gode stævner og også har afholdt en hel del danske mesterskaber.

 

Til TRACKS T2 kunne der løbes 400m, 1500m, 5000m og 3000mForhindring (kun herreheat på forhindring).

Stævnet blev organiseret sammen med et minilokalt stævne med nogle sprintdiscipliner og med Mastersturneringen, så der var fint med liv på stadion.

 

Vejret viste sig fra flere sider. Vinden blev bedre og bedre i løbet af stævnet, for til sidst slet ikke at vise sig til de sidste heatstarter. Temperaturen blev dog ret kold til sidst, når solen havde forladt stadions baner og det hele henlå i skygge.

 

Vi så flere flotte resultater denne mandag aften i Skive, der nu kan ses her på hjemmesiden.

SE TRACKS T1 RESULTATER

Jeppe Risvig fra et forhindringsløb i 2018 på Frederiksberg Stadion. Jeppe Risvig ville til TRACKS T2 forsøge at løbe kvalifikationskrav til U20 EM på 3000mForhindring hvilket var 9.15 minutter eller hurtigere.

RISVIG FORSØGTE BRAVT

En af aftenens højdepunkter var da lokale Jeppe Risvig, med pace fra altid gode Kasper Skov, løb 3000mF, hvor målet var at slå EM U20 kvalifikationskrav på 9.15 minutter.

 

Kasper Skov holder et fornemt stabilt pace, og efter ca. 3 ud af de 7,5 (lidt over én halv) runder er de cirka 3 sekunder foran tiden. Den første runde lægges i omtrent 3.00 tempo, og derfra går det jævnt derudaf. Passagerne passeres godt.

 

Til start havde vi udover Risvig og Skov også to debutanter på 3000mForhindring, og de gjorde det vældigt flot også. Magnus Dewett havde planlagt kun at løbe cirka halvvejs for at teste vandgraven og bompassagerne, og Jeppe Kejser havde planlagt at løbe hele vejen.

De to debutanter gjorde det godt, men det var tydeligt at se hvem der har passeret vandgrave og bomme rigtig mange gange før, og hvor Jeppe Risvig og Kasper Skov mere flød hen over passagerne, så krævede det lidt flere kræfter og mere energi fra de to debutanter. At skulle løbe 3000mForhindring kræver virkelig også meget øvelse af passagerne. Magnus Dewett skulle have løbet 3000mF i Bagsværd til TRACKS T3 på torsdag, men vælger at prioritere at løbe 1500m der i stedet, og så få lidt mere øvelse ind på bompassagerne inden han forsøger 3000mF igen.

Kasper Skov og Jeppe Risvig efter et par runder.

Debutant Magnus Dewett ved vandpassagen.

Debutant Jeppe Kejser ved vandpassagen.

Mod slutningen holdt Jeppe pacet indtil han gik ud på sidste omgang, hvor han lå omtrent 1-2 sekunder efter den tid han skulle have med én omgang til mål.

 

Jeppe kæmper bravt og det er tydeligt at se at han sætter tempoet op mellem hver bompassage, og faktisk laver små spurter her, men ved den sidste vandgravspassage taber Jeppe lidt sekunder ved at lande dybt i vandgraven og skulle træde sig op derfra. Tiden bliver 9.18.56, dvs. næsten fire sekunder fra kvalifikationskravet. Det er rigtig flot at komme så tæt på ved det første forsøg i sæsonen, og Jeppe Risvig planlægger at forsøge igen til TRACKS T3 i Bagsværd denne torsdag.

 

Jeppe Kejser Dahl Jensen løber flotte 10.22.25 minutter i sin debut på 3000mForhindring. Også Jeppe Dahl planlægger at løbe 3000mForhindring i Bagsværd denne kommende torsdag.

ANDRE FINE RESULTATER TIL TRACKS T2

Fra starten på 1500m A-heatet til TRACKS T2 Skive.

Til TRACKS T2 var der også mange andre fine resultater, og et felt der have fået folks bevågenhed var 1500m A-heatet, hvor vi havde en solid gruppe unge jyske løbere med, der ville starte sæsonen med en 1500m.

 

Markus Kirk Kjeldsen lagde ud fra front og efter en måske lidt for hurtig første omgang får de fundet et fint tempo, og feltet ligger på en fin lang række, med kun få huller til at opdele folk.

 

Oliver Bjørslev ender med at løbe ind som første mand på 3.53.60 minutter, hvorefter den nuværende førende på Game of TRACKS Leaderboardet, Alexander Tengblad Nikolaisen, så kommer ind i 3.54.26 minutter. Derefter har vi yderligere tre der løber under de fire minutter. Det er Magnus Dewett med 3.56.10, Markus Kirk Kjeldsen med 3.57.25 og Elias Shifris med 3.57.35.

 

Flere af disse løbere løber i et organiseret 3.50 1500m felt til TRACKS T4 i Aarhus den 21. maj, hvor der er arrangeret pace. Derfor var det en rigtig god ide at få løbet sig ind på banen med denne 1500m, og se hvor man er, og så være helt klar til 1500m’eren i Aarhus den kommende tirsdag.

 

TRACKS var ikke selv til stede ved de øvrige discipliner, og kan ikke berette så meget derfra, men se resultaterne der jo klassisk nok taler for sig selv, men dog alligevel ikke afslører alt om hvad der skete.

 

Nu ser vi frem mod det næste stævne i denne uge, TRACKS T3 i Bagsværd, der har historisk stor tilslutning med lige under 210 startende til et stævne i Maj udenfor København.

GAME OF TRACKS KONKURRENCEN ER OPDATERET

Efter TRACKS T2 fik vi tilføjet flere resultater til Game of TRACKS konkurrencen, der er en konkurrence baseret på resultattider om en pengepræmiepulje på 27.500 kr.

 

Se resultaterne her, hvor scorerne for de kommende stævner også tilføjes løbende.

 

Efter TRACKS T2 begyndte flere løbere at få de maksimalt to tællende scorer, således at flere nu har to tællende resultater, og det kan ses på Game of TRACKS Leaderboardet, som Viborg AM nu dominerer pt.

 

Dog varer det nok ikke længe førend vi ser flere rokeringer, da TRACKS T3 og TRACKS T4 står lige for døren i de kommende to uger, hvor startfelterne ser rigtig gode ud. Se startlisterne til TRACKS T3 her og til TRACKS T4 her.

SE GAME OF TRACKS RESULTATER
SE TRACKS T2 RESULTATER

SE KOMMENDE STÆVNER

Sortéringsmuligheder

Disciplin:

Alle

Landeområde:

Alle

Ingen stævner

SE TIDLIGERE NYHEDER

FØLG MED PÅ INSTAGRAM

FØLG MED PÅ FACEBOOK

FØLG MED PÅ TWITTER

TRACKS er en national stævneserie af TRACKS løb rundt i Danmark i sommersæsonen.

Det er for mellem- og langdistanceløb på tracken og sprintdiscipliner.

TRACKS er en frivillig organisation, drevet af en vision om at skabe bedre forhold for track løbere i Danmark.

Kontakt eller forespørgsler til TRACKS

kan ske til TRACKS Organisator, Christian Jørn:

 

TLF 3024 6042

MAIL cjh@tracksseries.com

Forfatter - Christian Jørn

37


X

обращение к пользователям