best replica watches

 

TRACKS T4 recap. Kravenes aften i Aarhus. Tre ud af 12 kravforsøg bar frugt.

TRACKS T4 RECAP. KRAVENES AFTEN I AARHUS. TRE UD AF 12 KRAV NÅET. 

Forfatter:

Christian Jørn

AGF ATLETIK INVITEREDE TIL REKORDSTORT STÆVNE

Årets fjerde TRACKS stævne skulle tirsdag aften i Aarhus afholdes med distancerne 800m, 1500m og 5000m, med AGF atletik som arrangørklub.

 

Der var til stævnet lagt op til en rigtig god aften, med rekordhøj deltagelse til et TRACKS stævne i Aarhus.

 

Til det nyligt afholdte TRACKS T3 Bagsværd havde vi rekorddeltagelse for et stævne udenfor de københavnske baner. Det var faktisk det stævne med næsthøjest deltagelse, med 188 startende hvoraf 127 af dem var mellem/lang løbere. Kun overgået af Frederiksberg stævnet sidste år i 2018 der havde 198 startende, hvor 122 var mellem/lang løbere. I Aarhus er der jo ikke sprint discipliner. Til TRACKS T4 Aarhus havde vi kun mellem/lang løb, og der var vi 137 på startlisten, hvoraf 23 enten DNF’ede eller DNS’ede. De tal fra Bagsværd og Frederiksberg er kun deciderede resultater, dvs. uden DNF og DNS som jo også tæller i statistikken.

 

Der var dermed lagt op til en rigtig god aften med mange gode felter.

 

Der var til TRACKS T4 arrangeret et kvindeheat hvor Julie Mathisen pacede. Læs nedenfor hvordan det gik her.

DET VAR KRAVENES AFTEN

Aftenen var fyldt med spænding inden startskuddet lød til flere af felterne. Der var planlagt 12 forsøg mod at opnå bestemte krav.

 

Maj måned er en travl måned med mange der forsøger at løbe EM U23-, EM u20- og Universiadekrav til disse TRACKS stævner, hvor fristerne er hhv. 30. juni, 7. juli og 2. juni. Sidstnævnte er Universiadefristen hvor man praktisk talt kun har maj måned til at forsøge at kvalificere sig.

 

Se her en oversigt over hvem der jagtede krav og hvem der opnåede de krav.

DISTANCEKRAVFORSØGOPNÅET KRAVRESULTATATLETKLUB
1500mUniversiade 3.50.003.48.723.48.72Jakob DybdalÅrhus 1900
1500mUniversiade 3.50.003.49.433.49.43Jacob StengaardOdense Atletik
5000mUniversiade 17.30.0017.20.5817.20.58Maria LarsenSparta AM
5000mEM U20 17.15.0017.17.58Mie GamViborg AM
3000mEYOF 9.46.5010.00.80Kristine Mygind SørensenAGF Atletik
1500mEM U20 3.50.003.51.60Alexander Tengblad NikolaisenViborg AM
1500mEM U20 3.50.003.52.19Oliver BjørslevAalborg AM
1500mEM U20 3.50.004.05.71Elias ShifrisViborg AM
1500mUniversiade 3.50.003.53.31Magnus DewettHerning LK
800mUniversiade 1.51.001.51.56Mikkel Dahl-JessenAGF Atletik
800mUniversiade 1.51.001.52.49Rasmus Bøge GregersenOdense Atletik
800mUniversiade 1.51.00
EM U23 1.49.00
1.51.35Christoffer Frost JohansenBagsværd AC

800M’EREN VAR PLANLAGT TIL AT GÅ HURTIGT

 

Mikael Johnsen pacede 800m A-heatet med fine splits helt til 600m. Mikael skulle oprindeligt selv have løbet med i jagten mod en god tid, men ofrede sig og tilbød at hjælpe med pace.

Aftenens første felt var det meget imødesete 800m A-heat, hvor vi havde Mikkel Dahl-Jessen, Christoffer Frost-Jensen Johansen og Rasmus Bøge Gregersen der alle tre jagtede Universiadekravet på 1.51 minutter eller hurtigere. Derudover var Christian Abild Larsen og Peter Glans med i feltet.

Christoffer Frost-Jensen Johansen havde også luftet tanken om at EM U23 kravet på 1.49.00 eller hurtigere kunne være en mulighed hvis alt gik godt.

 

Flere andre 800m løbere var planlagt til at skulle være med, men måtte af forskellige årsager melde afbud.

 

Feltet var oprindeligt iscenesat af og for Mikkel Dahl-Jessen, og vi havde i længere tid forsøgt at organisere pace til 53 sekunder ved 400m, og 1.06 ved 500m. Det viste sig desværre ikke muligt, hvorfor Mikkels klubkammerat, Mikael Johnsen, trådte til og hjalp. Oprindeligt skulle Mikael selv have været med i feltet i jagten på en hurtig tid.

 

Feltets front havde følgende uofficielle splittider:

200m: 26.20

300m: 40.46

400m: 53.79

500m: 1.07.42

600m: 1.22.07

 

Det var inden starten aftalt at Mikkel skulle have 2. positionen lige efter Mikael Johnsen, og derefter skulle Christoffer Frost-Jensen Johansen have 3. positionen.

 

Indtil 100m før mål fører Mikkel Dahl-Jessen og bliver så spurtbesejret af Christoffer Frost-Jensen Johansen på opløbsstrækningen, og de får tiderne 1.51.35 (Christoffer) og 1.51.56 (Mikkel), der desværre ikke var indfrielse af Universiadekravet.

 

Rasmus Bøge Gregersen får 1.52.49, og vil til TRACKS T5 28. maj forsøge igen, med pace til 400m 54sekunder af Frederik Fürstenberg.

 

Christoffer Frost-Jensen Johansen forsøger at slå kravet igen til et stævne i Kristianssand i Norge lørdag den 1. juni. Sidste mulighed for at slå kravet er den 2. juni 2019.

 

Peter Glans får 1.52.36 (PR 1.51.15, 2015), og Christian Abild Larsen er tilbage efter en længere skadesperiode og får 1.56.08 (PR 1.53.1, 2018).

 

Mikkel Dahl-Jessen og Christoffer Frost-Jensen Johansen prøvede at slå krav på 800m til Universiaden på 1.51.00, men var desværre få hundrededele fra.

 

Få meter før mål på 800m’eren.

 

Christoffer Frost-Jensen Johansen kom først, men opnåede ikke Universiadekrav. Han prøver igen i Kristianssand i Norge i den kommende weekend.

LAURA VALGREEN HAR SLÅET EM U20 KRAV, MEN LØBER OP TIL SIT BEDSTE OG PR

Det var på forhånd ikke iscenesat at Laura Valgreen skulle løbe kvalifikationskrav til EM U20 på 5000m med 17.15.00, da hun allerede har løbet kravet i 2018. Derfor løb Laura heller ikke i det dertil organiserede separate kvindeheat på 5000m, men i et mixheat fordi hun eftersøgte at løbe PR.

Det gjorde hun også med historisk flotte 16.24.71 der er PR, og en tid der er tæt på men stadig et stykke fra DUR P18 på 16.07.43 som Anna Emilie Møller er indehaver af.

 

Dette resultat på 16.24.71 er vist nok aftenens helt store resultat, som virkelig fortjener anerkendelse.

EMMA KIPLAGAT LØBER 800m MED 2.09.16

 

Emma Kiplagat viste med sine 2.09.16 at hun er i rigtig god form her i 2019 banesæsonen.

800m B-heatet var også et meget imødeset heat med de kvinder der var med her. Her skulle vi se Mathilde Diekema, Josefine Rytter, Dagmar Fæster Olsen og Emma Kiplagat løbe.

Mathilde Diekema tog som sædvanlig fronten fra start, hvilket er meget sædvanligt når hun løber.

 

Afslutningsvis så vi Emma Kiplagat tage fronten og slutteligt løbe sig ind foran sin egen bror, Victor Kiplagat, med 7/100-dele. Emma løb i 2019’s første måneder DUR P15 med 2.11.90 på 800m. Sædvanligt løber man et par sekunder hurtigere udendørs end indendørs, fordi man taber fart i de hældende sving på en indendørs bane, og her lever Emma altså op til dette med de 2.09.16 hun løb her ved TRACKS T4.

 

Den danske ungdomsrekord for udendørs på 800m for P15 er sat af legendariske Loa Olafsson tilbage i 1973 med 2.06.9.

 

Mathilde Diekema får 2.09.82 på 800m’eren (PR 2.09.8, 2018), Dagmar Fæster Olsen får 2.10.03 (PR 2.07.03, 2018) og Josefine Rytter løber 2.11.50 (PR 2.10.12, 2013).

 

Lige inden 600m mærket lå Diekema i front, med Dagmar bagefter sig, og så Emma Kiplagat og slutteligt Josefine Rytter.

KVINDEFELT PACET AF MAJA ALM OG JULIE MATHISEN

 

Maja Alm pacede bravt kæmpende Kristine Mygind Sørensen mod EYOF krav på 9.46.50 min.

Til TRACKS T4 var arrangeret et 5000m kvindefelt, hvor nogle var planlagt til at stoppe efter 3000m og løbe i mål dér, for at prøve at løbe krav til EM U20 hvor man løber 3000m og ikke 5000m.

 

Maja Alm trådte til og pacede klubkammeraten Kristine Mygind Sørensen, der jagtede krav på 9.46.50 eller hurtigere til European Youth Olympic Festival. Kristine løb 10.00.80, og opnåede desværre ikke forsøget men kæmpede meget bravt.

 

Længere bagude pacede Julie Mathisen på sin fødselsdag en gruppe mod tider omkring 17.15 minutter.

Helene Svane løb fra og kom først med 16.38.87 i ny PR. Efterfølgende så vi Karen Ehrenreich med 17.03.19 der også er ny PR.

Derefter kom Mie Gam der med sine 17.17.58 var blot 2.58 sekunder fra at opnå kvalifikationskravet til EM U20.

Maria Larsen opnåede i fjerdeposition 17.20.58 der er klar opnåelse af kvalifikationskravet til Universiaden der er 17.30.00 eller hurtigere.

 

Maria Larsen fra Sparta var den eneste i kvindefeltet der opnåede krav. Mie Gam fra Viborg AM var blot 2.58 sekunder fra at opnå EM U20 krav på 17.15.00.

1500M’EREN VAR FYLDT OP I JAGTEN MOD 3.50-55 TIDER

 

Mikael Johnsen og Mikkel Dahl-Jessen førte an som pacere i et homogent koordineret 1500m felt i jagten mod 3.50-55 tider, hvor flere opnåede flotte PR’er.

På herrernes 1500m havde vi en større gruppe der gik efter tider omkring de 3.50. Mikkel Dahl-Jessen pacede som oprindeligt planlagt, hvilket tidsprogrammet var koordineret efter. Mikael Johnsen var god og hjælpsom og trådte til og startede pacen det første stykke.

 

Pacen lå fornuftigt undervejs og feltet blev fint strukket ud som det må forventes når folk ligger lige på grænsen til hvad de kan.

 

Jacob Dybdal kom først med 3.48.72 der er PR, og efterfølgende kom Jacob Stengaard der for første gang kom under 3.50 med 3.49.43. Begge slår kravet til Universiaden på 3.50.00. Jacob Dybdal har dog ingen interesse i 1500m til det mesterskab, og har opnået krav på både 3000m Forhindring og på 5000m.

 

Magnus Dewett forsøgte også at slå Universiadekrav på denne distance, men måtte med 3.53.31 se at dette ikke lykkedes. De 3.53.31 er dog ny PR. Opdatering er at Magnus Dewett har slået 5000m Universiadekrav med 14.23.67 i Oordegem, Belgien, og lige nu står til at komme afsted medmindre andre løber hurtigere inden fristen der er i denne weekend den 2. juni.

 

Lige nu står Jacob Stengaard til at komme med på 1500m, sammen med Mikkel Dahl-Jessen der netop i weekenden har løbet PR med 3.43.00 i Oordegem, Belgien til IFAM Oordegem stævnet.

 

Mikkel Dahl-Jessen løber i næste weekend 1500m i Putbos, og tager derefter på træningslejr med Mikael Johnsen i Sankt Moritz indtil han direkte derfra tager til Universiaden.

 

Jakob Dybdal skulle være første mand på 1500m’eren, tæt efterfulgt af Jacob Stengaard – begge kom de under 3.50.00.

En række løbere forsøgte at slå EM U20 krav på 3.50. Det gjaldt Alexander Tengblad Nikolaisen, Oliver Bjørslev og Elias Shifris.

Alexander har indledt året med PR på 3.54.26 i Skive til TRACKS T2, og løb her til TRACKS T4 igen PR med 3.51.60, endda på sin fødselsdag.

Oliver Bjørslev gjorde det samme og indledte året med PR på 3.53.60 i Skive til samme stævne som Alexander, og løb igen PR her til T4 med 3.52.19.

Elias Shifris endte med at løbe 4.05.71, der er et stykke fra den PR han satte også i Skive med 3.57.35 til TRACKS T2.

 

Ingen af dem opnåede altså kravet, men de har samtidig indset at de er tæt på kravet, og vi ønsker dem det bedste i forsøget på at opnå kravet samtidig med vi ønsker dem tillykke med PR’erne.

SE TRACKS T4 RESULTATER
SE ODPATERET GAME OF TRACKS STILLING

SE KOMMENDE STÆVNER

Sortéringsmuligheder

Disciplin:

Alle

Landeområde:

Alle

Ingen stævner

SE TIDLIGERE NYHEDER

FØLG MED PÅ INSTAGRAM

FØLG MED PÅ FACEBOOK

FØLG MED PÅ TWITTER

TRACKS er en national stævneserie af TRACKS løb rundt i Danmark i sommersæsonen.

Det er for mellem- og langdistanceløb på tracken og sprintdiscipliner.

TRACKS er en frivillig organisation, drevet af en vision om at skabe bedre forhold for track løbere i Danmark.

Kontakt eller forespørgsler til TRACKS

kan ske til TRACKS Organisator, Christian Jørn:

 

TLF 3024 6042

MAIL cjh@tracksseries.com

Forfatter - Christian Jørn

37


X

обращение к пользователям